Jeg glæder mig til imorgen!

Jeg havde en rigtig god dag!

DSC_0115

Som overskriften også så fint afslører, så havde jeg en rigtig god dag sammen med Anna igår. Det var skønt at se hende igen, og vi hyggede os simpelthen så meget! Hun var nede ved mig omkring kl.10, og vi kørte til Tyskland næsten lige med det samme. Vi var på gågaden i Flensborg, hvor vi shoppede og spiste frokost i det gode vejr. Vi havde dog lidt problemer da vi skulle hjem, for vi skulle bruge euro til at betale for parkering – hvilket vi jo selvfølgelig ikke havde. Så vi brugte lige en ekstra halv time på at finde en bank, så træls! Men det lykkedes os da til sidst, og på vejen hjem smuttede vi lige forbi Fleggaard, og Anna gik helt amok! Det var tydeligt at se, at hun ikke er lige så tit i Tyskland, som jeg er. Da vi endelig kom hjem, var vejret blevet mega dårligt, simpelthen så typisk! Vi havde planlagt at vi skulle ud og tage en masse fine sommerbilleder, men det blev da lige ødelagt! Vi fik alligevel taget nogle billeder – dog i regnvejr. Om aftenen hyggede vi med vin og 500, det var lige hvad jeg trængte til. Vi filmede også en masse sjove videoer. Der kommer den sjoveste video på instagram senere idag (malenesandgaard), den skal i glæde jer til! Jeg græd af grin, da jeg så den! Det var så dejligt at smile og grine, og ja, jeg havde virkelig bare en rigtig god dag! Vi har allerede aftalt, at hun skal komme og besøge mig igen i august, så det ser jeg frem til :-)
Idag har jeg besøg af AM, så den står på endnu en hyggedag med en skøn veninde. Jeg er heldig!

11693008_10154043327694068_56039545_n11721103_10154043327704068_325727934_n

Mys M!

2 kommentarer

  • Julie S

    Hvem er AM? :) Du har sikkert skrevet det et sted, men har læst dig nævne det et par gange.
    Først troede jeg at det var Anna, men det kan jeg regne ud at det ikke er.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Jeg glæder mig til imorgen!