Man bliver aldrig for gammel...

De troede jeg havde anoreksi…

Det her er et meget personligt indlæg omkring min vægt. Jeg vil gerne lige gøre det klart først, at jeg ikke ønsker at træde nogen over tæerne, dette er blot min historie om, hvor meget jeg har kæmpet med min vægt. Da jeg var yngre havde jeg enorm svært ved at holde min vægt oppe. Jeg spiste som jeg ville og uanset hvad, så kunne jeg ikke tage på. Dette lyder måske som et drømme scenarie for rigtig mange mennesker, men det har ikke altid været en fornøjelse. Jeg vejede ikke specielt meget og selvom jeg virkelig ønskede det, så kunne jeg ikke tage på i vægt. Min mor og mange af mine veninder troede at jeg led af en spiseforstyrrelse, fordi jeg var så ekstrem tynd på et tidspunkt. Det har aldrig været min hensigt, at være så tynd som jeg har været, og det var vildt frustrerende, at jeg konstant blev stillet spørgsmålet;
Om jeg gjorde det her med vilje…

Billede047

Billede046

Jeg beklager den dårlige kvalitet på billederne, men det er de eneste billeder jeg har, fra den gang hvor jeg var tyndest. Billederne er taget da jeg var omkring 16 år gammel fra en familieferie i Italien (jeg er i gang med at få lavet en Henna tatovering, hæhæ).

Jeg kunne ikke selv se hvor tynd jeg egentlig var – jeg så ikke det samme i spejlet, som alle omkring mig gjorde. Det var også en af grundene til, at folk mistænkte mig for at have en spiseforstyrrelse. Den dag i dag kan jeg godt se, at jeg ser meget tynd ud på billederne og jeg kan sagtens forstå mine nærmestes bekymringer – men det har virkelig aldrig været bevidst. Dog er min appetit meget afhængig af mit humør, og det gør at jeg i perioder kan tabe mig helt vildt. Hvis jeg er ked af det, så spiser jeg slet ingenting, fordi jeg simpelthen ikke har nogen appetit. Dette var også én af grundene til, at dem omkring mig troede, at jeg undlod at spise med vilje – men det havde intet at gøre med, at jeg ønskede at være tyndere. Det har i perioder været rigtigt svært at skulle forsvare min vægt hele tiden og forklare, at jeg altså ikke ønskede at være så tynd. Heldigvis blev det bedre med alderen. Da jeg fyldte 21 begyndte jeg langsomt at tage på og jeg har i dag en fin vægt, som jeg er meget tilfreds med. Jeg har et meget højt stofskifte som gør, at det er meget nemt for mig at holde min vægt. Jeg kan stadigvæk tabe mig voldsomt i perioder, men nu tager jeg dem heldigvis lige så hurtigt på igen.

Jeg fik lyst til at dele min historie omkring min vægt med jer, fordi jeg har fået mange beskeder om både hvordan jeg holder min vægt, men også fra piger der lige som mig, har svært ved at tage på. Jeg følte et behov for at stå frem og fortælle, at jeg faktisk ikke har meget kontrol over min vægt og at det har været et stort problem for mig da jeg var yngre.

Mys M!

16 kommentarer

  • Julie

    Jeg oplever det samme, og det er lige-ud sagt pisse irriterende. Jeg er snart 15 og vejer 41 kg. Min familie har også beskyldt og mistænkt mig for at have en spiseforstyrrelse og de har flere gange ville have “seriøse samtaler” med mig, hvor jeg adskillige gange er blevet fortalt den samme historie om min mors kusine som blev indlagt pga. anoreksi engang.. Pigerne fra min klasse har ligefrem kaldt mig for “knoglet”. Bliver faktisk lidt såret.. men ja.
    – Det med at jeg er så tynd har sikkert også haft en indflydelse på, at mine forældre har haft svært ved at acceptere at jeg ville være/er vegetar.. Tak fordi du skrev dette indlæg Malene, super godt! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    TAK! Viekelig, jeg er så sk*de træt af at folk omkring mig siger “du spiser ikke nok når du er så tynd”… Tjo har de prøvet at ikke kunne tage på?:/
    Siden jeg var 16 har jeg ligget i mellem 55-58 kg og jeg hader det! I seks år har jeg været undervægtig hvor jeg selv har lagt mærke til det. og folk tror pr automatik at man har en spiseforstyrrelse, hvilket gør ondt :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michellé

    hej sødeste Malene <3
    Jeg fylder 21 her til sommer og er en høj slank pige der stadig ikke kan tage på ordenligt :/
    Jeg har hele min barndom/nu fået af vide at de var bange for at have mig med på deres hold til gymnastik og videre fordi de var bange for at jeg knækkede det har sågar ødelagt rigtig mange af mine forhold til drenge. Eg har altid gået i jokingtøj efter jeg blev mobbet helt vildt pga min vægt , og det værste er at folk stadig kan finde på at sige til mig ''du er jo alt for tynd tøs'' min læge har sågar indlagt mig på sygehuset til et fedme program hvor jeg fik sonde 5 gange om dagen i 2 mdr selv det hjalp ikke og folk/lægerne troede at jeg snød og fjernede min sonde slange så de indlagt mig på sykiatisk afdeling fordi de mente at det var noget jeg gjorde ved mig selv fordi jeg på 6 mdr kun tog 3kg på så viste jeg dem at h is jeg ikke ville spise så spiste jeg heller ikke noget først der forstod de at jeg bare ikke kunne tage på, eller retter tog på og tabte mig lige så hurtigt igen. Det har virkelig ikke været nemt og være så tynd jeg ville ønske nogen gange at jeg var ligesom de pige der bare skulle spise 1 stykke kage og tog 5 kg på fordi så ville alt være meget nemmere (troede jeg) så det gær mig bare så lykkelig at du har valgt og dele din historie med os så det kan være at ens med mennesker rent faktisk forstår hvor svært det er for os og tage på :)

    Mange kærlige hilsner den høje tynde Michellé ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anunym

      Så fedt at i vil stå frem og sige det, over for os andre. Jeg er sådan en tybe der imodsætning til jer kan næsten lade være med at spise noget og alligevel forbliver jeg en bestemt vægt. Altså som du skriver at du ville ønske at du kunne spise et styk kage og tage en hel del på, sådan er jeg☺️Det er heller ikke altid sjovt. Hvis jeg træner føler jeg ikke at det gør nogen forskel

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Fedt fedt fedt! :) endelig en det vil stå frem med det. Jeg har samme problem :)
    Jeg er 22 nu og har stadig problemer med det. Da jeg var 20 fik jeg taget sådan en bodyage. Den sagde så at min krop var 18 år

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Sophie Thøgersen

    da jeg gik i 5 klasse vejede jeg kom 25 kilo. Og folk spurgte også mig hele tiden hvordan kan du være så tynd og have sådan en smuk krop fortæl din hemmelighed til mig osv. Men du går jeg i 8 klasse og jeg er stadig den tyndeste i klassen men jeg veje som jeg skal.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Sødeste Malene – er utrolig glad for at du har åbnet dig omkring dette emne, for det er noget INGEN tænker over.
    Jeg står selv lidt i samme situation, og da jeg var mindre var det slemt, virkelig slemt. Ingen forstår at når man siger til en tynd pige at hun er tynd er det samme som at sige til en tyk pige at hun er tyk.
    Så mange har også troet at jeg har haft anoreksi osv. Og jeg har været vanvittig ked af det, fordi folk i min folkeskole direkte har mobbet mig med at jeg var så tynd og der var en dag en der skubbede til mig, hvor han bagefter råbte “ad det er jo et skellet jeg rørte ved”
    Det sidder som et ar på min sjæl og det har altid lagt i mig at jeg har været bange for folks tanke omkring mig.
    Der er massere af opmærksomhed på folk der taber sig, men ingen opmærksomhed den anden vej, så TAK fordi at du tør skrive dette indlæg – alt respekt til dig!
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Mange tak for de søde og positive ord omkring mit indlæg <3 Jeg er så glad for, at det bliver taget så godt imod, for det er nemlig et svært område at åbne op omkring, fordi rigtig mange misforstår en. Jeg sender dig en masse tanker og håber at du får det bedre med dig selv, for det fortjener alle at have <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Er lykkelig for du har valgt at skrive dette indlæg så folk måske kan få lidt mere forståelse for hvor svært det kan være at være undervægtig!
    Har selv kæmpet hele mit liv for at tage på & hørt på folks kommentarer om min krop & om jeg havde en spiseforstyrrelse osv. Man lærer at leve med det men jeg tror aldrig helt man accepterer det + man aldrig helt får et godt forhold til sin krop pga. andre folks kommentarer.
    Tror ikke folk forstå at det kan være ligeså svært at være undervægtig som at være overvægtig & hvor svært det faktisk kan være at tage på ligegyldigt hvor meget man prøver..
    Men dejligt at høre jeg ikke er den eneste som har det sådan også & skønt for dig at dit blev bedre med alderen, jeg er 19år nu, så kan da håbe det også vender for mig snart!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Jeg er rigtig glad for at høre, at du sætter pris på mit indlæg. Jeg synes det er vigtigt at fortælle, at man nemlig også kan have et problem med at være for tynd, men det er der rigtig mange, der har svært ved at forstå! Altså efter jeg fyldte de 20, så ændrede mit stofskifte sig heldigvis og jeg havde lettere ved at tage på – jeg håber at det samme sker for dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Hej! :-)
    Utrolig modigt af dig at fortælle noget af din historie :-) Jeg er helt vild med din blog, bliv endelig ved sådan <3

    Mange knus Emma

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Clara Larsen

    Hej Malene jeg elsker din blog og er rigtig glad for at du har lavet den❤️ Jeg syntes at det er flot at du vil dele din historie.
    Men jeg tænkte på noget hvor høj er du det er noget jeg længe har tænkt på og min veninde og jeg har et væddemål om det

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • stine

    Jeg har det samme som dig problem med vægt, jeg er også temmelig tynd som dig.. jeg har også svært ved at tage på, men nemt at tabe sig.. nu hvor jeg er mere ældre end du, men stadigvæk problem med vægt, pga for højt stofskift.. den eneste der kan hjælpe med vægt er at blive gravid… måske også du, det ved man aldrig.. jeg er ikke engang blive mor endnu…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    Hej Malene
    Jeg er 18 år gammel og har samme problem som du havde da du var yngre, jeg kan ikke tage på. Jeg har meget lavt selvværd på grund af min vægt og syntes jeg er ulækker når jeg ser mig selv i spejlet. Lige meget hvad jeg gør kan jeg ikke tage på og det påvirker mig meget i min hverdag. Føler mig ikke godt tilpas og bliver meget gernert når der er drenge i nærheden fordi jeg hele tiden tænker på hvad de mon tænker om mig og om de syntes jeg er ulækker. Men ja, havde lige brug for at skrive det til en som kender til det, for mine veninder kan ikke følge mig når jeg prøver at forklare dem det. Og rigtig godt indlæg by the way, det hjalp lidt at høre at jeg ikke er den eneste. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Jeg er rigtig glad for at høre, at du fandt trøst i mit indlæg. Det er præcis også derfor, at jeg valgte at skrive det <3
      Jeg er rigtig ked af at høre, at du går og har det sådan med dig selv, det er bestemt ikke en rar følelse. Jeg kan kun trøste dig med, at jeg ihvertfald begyndte at tage på med alderen, så jeg håber at det også sker for dig. Sender en masse tanker!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Man bliver aldrig for gammel...