De troede jeg havde anoreksi…
Det her er et meget personligt indlæg omkring min vægt. Jeg vil gerne lige gøre det klart først, at jeg ikke ønsker at træde nogen over tæerne, dette er blot min historie om, hvor meget jeg har kæmpet med min vægt. Da jeg var yngre havde jeg enorm svært ved at holde min vægt oppe. Jeg spiste som jeg ville og uanset hvad, så kunne jeg ikke tage på. Dette lyder måske som et drømme scenarie for rigtig mange mennesker, men det har ikke altid været en fornøjelse. Jeg vejede ikke specielt meget og selvom jeg virkelig ønskede det, så kunne jeg ikke tage på i vægt. Min mor og mange af mine veninder troede at jeg led af en spiseforstyrrelse, fordi jeg var så ekstrem tynd på et tidspunkt. Det har aldrig været min hensigt, at være så tynd som jeg har været, og det var vildt frustrerende, at jeg konstant blev stillet spørgsmålet;
Om jeg gjorde det her med vilje…
Jeg beklager den dårlige kvalitet på billederne, men det er de eneste billeder jeg har, fra den gang hvor jeg var tyndest. Billederne er taget da jeg var omkring 16 år gammel fra en familieferie i Italien (jeg er i gang med at få lavet en Henna tatovering, hæhæ).
Jeg kunne ikke selv se hvor tynd jeg egentlig var – jeg så ikke det samme i spejlet, som alle omkring mig gjorde. Det var også en af grundene til, at folk mistænkte mig for at have en spiseforstyrrelse. Den dag i dag kan jeg godt se, at jeg ser meget tynd ud på billederne og jeg kan sagtens forstå mine nærmestes bekymringer – men det har virkelig aldrig været bevidst. Dog er min appetit meget afhængig af mit humør, og det gør at jeg i perioder kan tabe mig helt vildt. Hvis jeg er ked af det, så spiser jeg slet ingenting, fordi jeg simpelthen ikke har nogen appetit. Dette var også én af grundene til, at dem omkring mig troede, at jeg undlod at spise med vilje – men det havde intet at gøre med, at jeg ønskede at være tyndere. Det har i perioder været rigtigt svært at skulle forsvare min vægt hele tiden og forklare, at jeg altså ikke ønskede at være så tynd. Heldigvis blev det bedre med alderen. Da jeg fyldte 21 begyndte jeg langsomt at tage på og jeg har i dag en fin vægt, som jeg er meget tilfreds med. Jeg har et meget højt stofskifte som gør, at det er meget nemt for mig at holde min vægt. Jeg kan stadigvæk tabe mig voldsomt i perioder, men nu tager jeg dem heldigvis lige så hurtigt på igen.
Jeg fik lyst til at dele min historie omkring min vægt med jer, fordi jeg har fået mange beskeder om både hvordan jeg holder min vægt, men også fra piger der lige som mig, har svært ved at tage på. Jeg følte et behov for at stå frem og fortælle, at jeg faktisk ikke har meget kontrol over min vægt og at det har været et stort problem for mig da jeg var yngre.
Mys M!
Jeg oplever det samme, og det er lige-ud sagt pisse irriterende. Jeg er snart 15 og vejer 41 kg. Min familie har også beskyldt og mistænkt mig for at have en spiseforstyrrelse og de har flere gange ville have “seriøse samtaler” med mig, hvor jeg adskillige gange er blevet fortalt den samme historie om min mors kusine som blev indlagt pga. anoreksi engang.. Pigerne fra min klasse har ligefrem kaldt mig for “knoglet”. Bliver faktisk lidt såret.. men ja.
– Det med at jeg er så tynd har sikkert også haft en indflydelse på, at mine forældre har haft svært ved at acceptere at jeg ville være/er vegetar.. Tak fordi du skrev dette indlæg Malene, super godt! <3