Jeg var meget genert

Nu fremstår jeg højest sandsynligvis ikke som den generte pige i jeres øjne, hvilket også er helt forståeligt efter min optræden på tv. Jeg er en meget udadvendt og åben pige, men det har jeg ikke altid været. Da jeg var yngre, var jeg faktisk meget genert. Sådan virkelig meget. Jeg var den stille pige i klassen, der altid stod i skyggen af andre. Jeg har dog altid været meget opmærksomhedskrævende over for min familie og folk som stod mig nær, men udenfor mit lille og trygge hjem, har jeg altid været meget genert. Lærerne beskrev mig altid som “den søde og stille pige”, hvilket mange sikkert ikke vil tro på – men den er nu god nok! Jeg var meget uselvstændig og havde brug for mine veninder omkring mig. Jeg følte mig ofte ikke god nok, og jeg var faktisk rigtig usikker på mig selv. Jeg havde det især svært da jeg var teenager, og brugte mange timer for mig selv med min dagbog og høj musik. Jeg har aldrig været deprimeret, udover den sædvanlige rutschebanetur som man gennemgår som teenage pige. Jeg kunne bare bedst lide at være selv eller være sammen med min familie. Jeg ændrede mig meget i løbet af mit år i tiende klasse, og det var dér jeg endelig kom ud af min skal. Jeg gik fra at være hende den generte, til hende der troede på sig selv. Jeg fik min første kæreste, som jeg havde været forelsket i i et helt år, men som jeg havde været for genert til at ses med. Jeg fik en masse drengevenner og mine karakterer i skolen var højere end nogensinde før. Jeg ved ikke helt præcist hvad der skete med mig, og derfor tror jeg også, at jeg simpelthen voksede mig ud af min bobbel. Jeg husker det som om, at det skete fra den ene dag til den anden. En dag blev jeg bare træt af at stå i baggrunden, og jeg besluttede mig for at få mere ud af mit liv. Og det var en fantastisk følelse! Det gav mig mange flere muligheder og jeg blev en meget mere glad og smilende pige.

Mys M!