Da jeg lige var flyttet til København, fik jeg strenge ordrer fra min mor om, at jeg ikke måtte date en københavner. Da hun sagde det til mig første gang, synes jeg måske, at hun var en smule dømmende – så slemme er de københavnske fyre altså heller ikke. Det hele bunder dog i, at hun ikke vil have, at jeg skal slå mig ned herover. Hun vil rigtig gerne have, at jeg kommer “hjem” igen, når jeg er færdig med at studere – eller ihvertfald bare tilbage til Jylland, så vi ikke er så langt væk fra hinanden. Jeg har allerede sagt til hende, at jeg desværre ikke kan garantere, at jeg kommer tilbage til Jylland lige foreløbig, da jeg slet ikke har planlagt min fremtid endnu. Jeg er meget åben over for flere byer i fremtiden, det hele kommer an på så mange ting. Jeg er endelig ved at føle mig hjemme i København, og det har taget mig rigtig lang tid, så det smider jeg ikke bare lige væk igen. Det virker så også lidt som om, at min mor forsøger at overtale mig til, at blive i København nu. Jeg overvejer meget kraftigt at læse videre til næste sommer, og de fleste kandidater kan læses i København – men der er også nogle enkelte i Jylland, og jeg har ikke besluttet mig endnu. Da jeg lige var flyttet, savnede min mor mig meget, og hun håbede stærkt på, at jeg kom hjem efter dette studie på halvandet år. Det virker dog lidt som om, at det er gået over igen, for hun forsøger ihvertfald at få mig overtalt til, at jeg skal blive herover og læse videre – uddannelse frem for alt andet! Men så kan hun da ikke forvente, at jeg ikke må date en københavner? Skal jeg så gå i sølibat de næste tre år, det er vidst ikke helt fair!

Mys M!

(Følg mig på Snapchat: m.sandgaard)

– Jeg rejste med Rødbillet til Jylland for første gang, og bussen var næsten en hel time forsinket!

– Jeg sad ved siden af en lille dreng i bussen, og jeg var så misundelig på hans pose slik. Jeg overvejede lidt at snuppe et par stykker, da han gik på toilettet.

– Min far havde lavet stegt flæsk med persillesovs, da jeg kom hjem, da han ved at det er en af mine livretter.

– Vi spillede som altid kortspil den ene aften, og min mor og jeg tabte stort…. Og min mor blev faktisk mere sur end mig, og smed endda med kortene – det plejer ellers altid at være mig!

– Jeg mødte min venindes nye hund, Molly. Hun var simpelthen så kær! Det er også hende i kan se på billedet.

– Min veninde og jeg så Scary Movie, som vi altid så sammen da vi var yngre. Det var helt nostalgisk.

– Min søster arbejder som garderobepige på en bar i Aabenraa, og jeg meldte mig selvfølgelig frivilligt til at hente hende tidligt om morgenen, da hun fik fri.

– Jeg var til min fætters konfirmation i søndags, og vi fik sindssyg lækkert mad!

– Der var dog en sang, hvor der skulle pustes en masse balloner op. Til jer der har fulgt trofast med på bloggen, så ved i godt, at jeg er bange for balloner – så jeg måtte pænt stå udenfor i regnvejr i 10 min, til de var færdige med det pjat!

– Jeg så Dicte hele vejen hjem i toget, jeg er blevet helt vild med den serie!

Mys M!

Jeg kan lige starte med at melde ud, at jeg ikke kommer til at afsløre, hvem der er skrevet denne besked. Jeg har ikke selv modtaget beskeden, men han har skrevet det til en jeg kender, som så sendte det videre til mig. Jeg ønsker ikke at udstille vedkommende, men derimod forklare og forsvare mig selv på hans besked og beskyldninger. Der er sikkert andre, som tænker det samme som ham, og derfor vil jeg gerne have lov til, at forsvare mig selv! Jeg forstår overhovedet ikke, at man kan dømme nogle folk på den måde, uden at have mødt dem. Jeg har aldrig talt med manden før, så det kommer virkelig bag på mig, at han kan dømme mig på den måde. Jeg har tidligere skrevet et indlæg omkring haters (læs lige HER), og jeg indrømmer gerne, at jeg er dårlig til at modtage kritik. Hvis folk synes, at jeg er dum eller ikke forstår mit valg om at deltage i Paradise Hotel, så kan jeg lukke ørene for det. Derimod, hvis folk kritiserer mig for mit arbejde på bloggen, eller påstår at jeg har en holdning, som jeg ikke har, så bliver jeg rigtig vred og ked af det. Jeg synes det er så uretfærdig, og jeg blev virkelig stødt, da jeg læste denne besked igår.

Først og fremmest vil jeg lige gøre det klart, at jeg ikke fortryder, at jeg har deltaget i Paradise Hotel. Jeg står 100 % ved det, og hvem det har gjort mig til i dag. Min deltagele har givet mig nogle store og spændende muligheder som for eksempel, at jeg startede min egen blog, og det er jeg så taknemlig for! Jeg prøver ikke at løbe fra, at jeg har været med i programmet, så havde jeg nok ydet en større indsats for at undgå søgelyset. Jeg havde ikke oprettet min egen blog, eller skrevet indlæg om Paradise Hotel – men som jeg netop siger, så forsøger jeg ikke at løbe fra det, jeg er bare en smule træt af, at mange folk kun ser mig som “Paradise Malene”. Når folk møder mig første gang, så genkender de mig, og der følger allerede en hel masse fordomme med i posen. Og det er dét, som jeg er træt af. Folk dømmer mig på baggrund af et tv program, og ikke hvem jeg er som person.

Jeg omgåes med folk der har deltaget i reality, ja, primært dem fra min egen sæson. Samtidig er Danmark så lille, og den her reality verden er så udbredt, at det er svært ikke at omgåes med nogen, som har deltaget i et reality program. Især efter jeg er blevet blogger, så er jeg blevet mere integreret i dette miljø. Jeg opsøger dem aldrig selv, men jeg er meget social og imødekommende, så det er naturligt, at jeg kommer i snak med andre reality deltagere. Jeg kunne aldrig drømme om, at skrive til en deltager fra den nye sæson, blot for at komme i kontakt med reality og fame – det er slet ikke min stil! Jeg går heller ikke på Billy Booze, som er en bar her i København, som er “kendt for at være” en bar for reality deltagere. Jeg var til et blogger event sidste år, hvor jeg faldt i snak med nogle reality deltagere, og igennem blogger verdenen, kan det heller ikke undgåes – men jeg opsøger det ikke.

Til slut vil jeg bare sige, at hvis man synes min blog er “røv kedelig”, så kan man bare lade være med at læse den! Reality er en del af mig, og det løber jeg ikke fra – men jeg ønsker bare at blive anerkendt for andet end dette.

Mys M!

1. At vejret i Danmark bare ikke bliver bedre – det er simpelthen så koldt udenfor, på trods af, at vi snart er i maj måned.

2. Folk der går langsomt ind i metroen, som om at der ikke står 10 mennesker bagved, som altså også gerne vil nå med ind, inden dørene lukker!

3. At jeg er begyndt at bide negle igen. Jeg var ellers stoppet og de var blevet så flotte – men nu kan jeg starte forfra. Det bliver en kamp.

4. Når folk børster tænder. Ikke fordi de skal lade være, for selvfølgelig skal folk børste deres tænder, men jeg skal bare ikke se på det. Jeg får simpelthen bræk fornemmelser!

5. At komme hjem fra at have været nede og handle og så opdage, at man har glemt noget – Så er det på med skoene igen!

6. Når man står inde i badet og opdager, at der ikke er mere balsam tilbage i flasken – nu får jeg aldrig redt det hår ud!

7. Sure kunder! Jeg har aldrig forstået de folk, som lader deres dårlige dag og humør gå ud over mennesker, som slet ikke har noget med det at gøre. Du ødelægger også min dag nu!

8. At være syg, det er simpelthen det værste. Jeg bliver altid så ynkelig og mangler min mor!

9. Folk der tror at de kender mig, blot fordi de har set mig i Paradise Hotel – det var kun en lille bid af mig som person, og det er en del år siden efterhånden.

10. Lyden af en lynlås der bliver lukket på en kuffert, hvis ikke man skal med vedkommende. Lyden minder mig om savn, og kan give mig helt ondt i maven.

Mys M!

Jeg bliver ofte sat i sammenhæng med Paradise Hotel, og mange genkender mig, når de møder mig første gang. De husker måske ikke helt, hvor de har set mig henne før, men folk kigger ofte lige en ekstra gang. Jeg har længe forsøgt at flytte mig væk fra Paradise Hotel og hele den reality verden, for jeg ser det som et overstået kapitel. Jeg fortryder på ingen måde min deltagelse, for det har givet mig så meget, men det er bare ikke en del af mig længere. Det er også blevet bedre med tiden, og flere genkender og følger mig nu for bloggen – hvilket betyder meget mere for mig! Jeg vil hellere blive anerkendt, for det jeg laver på bloggen, frem for at blive genkendt på grund af et tv program.

Grunden til at jeg er lidt træt af, at blive sat i sammenhæng med programmet er fordi, at der ofte følger en lang række fordomme med, når folk tænker på Paradise Hotel. Jeg overhørte en gruppe unge på min skole her igår, jeg vil skyde på at de var nogle år yngre end mig, og de sad og snakkede om den nye sæson af Paradise Hotel. Pludselig begynder de at snakke om, hvem der dog var så dum, at tilmelde sig til sådan et program. Hvem der frivilligt ville udstille sig selv på den måde på landsdækkende tv. Nu er jeg heldigvis en type, som ikke tænker så meget over andres holdning til mig, men jeg må da indrømme, at jeg blev en smule stødt. Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at gå hen til dem og sige noget, men i stedet for forsøgte jeg nærmere at skjule mig selv, så de ikke fik øje på mig.

Folk har ofte en tendens til at se alle realitydeltagere som én type af mennesker, hvilket jeg synes er uretfærdigt og forkert. Vi var meget forskellige i min sæson, så jeg synes ikke, at man kan sammenligne os med hinanden på den måde. Ja, vi ønskede allesammen en oplevelse for livet, men det er nok også det eneste, som vi havde til fælles. Jeg bryder mig ikke om, når folk tror at de kender mig, fordi de har set mig på fjernsyn. Det folk så på tv, var kun en lille bid af, hvem jeg er. Samtidig var jeg meget ung da jeg deltog, og jeg har ændret mig meget siden. Jeg kan nok aldrig helt løbe fra min deltagelse i programmet, og slet ikke nu hvor jeg er blevet blogger – men jeg bevæger mig i den anden retning, og en skønne dag ser folk mig forhåbentlig som “bloggeren Malene” i stedet for “Paradise Malene”.

Mys M!

(Følg mig på Snapchat m.sandgaard)

Så skete det endelig! Jeg har længe drømt om at komme til koncert med NOAH, det står sågar på min 10-ting-jeg-skal-nå-før-jeg-dør liste (læs lige HER), og nu kan jeg også krydse den af. Jeg så dem til Fredagsrock i Tivoli i fredags, og det var en stor fornøjelse! Man kan måske ikke kalde det for en “rigtig” koncert, men jeg så dem optræde live, og de var bare så dygtige. De spillede selvfølgelig alle deres kendte sange fra radioen, men også nogle numre, som jeg ikke havde hørt før. Jeg er stor fan af alt deres musik og den genre, så det var som sagt virkelig godt. Deres musik har altid betydet meget for mig, og det var også en koncert, som bragte en masse minder frem. Deres sang “Over byen” var for eksempel den allerførste sang jeg hørte, da jeg lige var røget ud af Paradise Hotel. Den minder mig om køreturen fra hotellet, hvor jeg sad i min helt egen verden imens sangen spillede – jeg tænkte på min familie og veninder derhjemme, som jeg pludselig savnede helt vildt. Som jeg har nævnt før, så glemte man hurtigt det derhjemme imens man var på hotellet, men den sang fik virkelig savnet frem. Sangen i videoen ovenover er også et ømt punkt for mig. Måske husker nogen af jer episoden, og hvorfor netop denne sang bringer nogle særlige minder frem hos mig. Sangen hedder “Alt er forbi”, og jeg sang den dengang, at Kasper røg ud af Paradise Hotel første gang – Jeg sad alene nede på terrassen på værelset og fik grædt ud. Jeg har ikke rigtig kunne høre den efterfølgende, for den har altid givet mig ondt i maven, og bragt en mærkelig følelse tilbage. Hvis den kom i radioen, så har jeg altid skiftet væk fra den, og jeg tror faktisk ikke, at jeg har hørt den fuldt ud siden. Det var dog rigtig rart at høre den i selskab med en masse skønne tøser, og sætte den i forbindelse med noget helt andet. Nu kan jeg huske tilbage på en skøn aften, i skønt selskab og en rigtig god oplevelse <3

Mys M!

(Følg mig på snapchat: m.sandgaard)

Okay, jeg lavede virkelig en ordentlig bommert igår morges! Jeg var til en undesøgelse her i mandags, som jeg ikke lige har lyst til at uddybe for jer, da det er meget privat for mig. AM var så sød at tage herover i søndags, så hun tog med mig og holdte mig i hånden hele vejen igennem det. Det var en god oplevelse, og det hele gik som det skulle, men  jeg har fået rigtig ondt efterfølgende. Derfor har jeg også taget nogle smertestillende siden undersøgelsen, som har gjort mig en smule rundtosset. Jeg tog fri dagen efter, fordi jeg var fuldstændig udmattet – primært pga angsten op til undersøgelsen, men efterfølgende grundet pillerne, som gjorde mig virkelig træt. Jeg besluttede mig for tirsdag aften, at jeg skulle afsted onsdag, for vi har været meget presset i vores studiegruppe i den her uge. Vi har to præsentationer til imorgen, så jeg havde ikke samvittighed til, ikke at møde op resten af ugen. Jeg var virkelig træt, da jeg vågnede igår morges. Jeg havde taget en pille aftenen forinden, så jeg kunne få en god nattesøvn, men jeg var stadigvæk sløv om morgenen. Jeg fik kæmpet mig i nogle løbebukser, tog en smule make-up på, og så smuttede jeg ud af døren. Da jeg så stod i metroen, kunne jeg godt mærke, at der var et eller andet galt – det føltes bare forkert. Jeg var ikke helt ved mig selv og metroturen var uendelig lang! Nanna, min veninde fra studiegruppen, stod pænt og ventede på mig på Nørreport, og så gik vi sammen ned til skolen i et langsomt tempo. Da jeg så endelig kommer op på skolen og tager jakken af, går det pludselig op for mig, hvad der er galt – jeg har nattøj på! Jeg har simpelthen glemt at skifte “den øverste del” af tøjet, og har derfor siddet på skolen i min “one tough cookie” top og min alt for store sweater. Og som prikken over i’et, så havde jeg heller ikke BH på ;-) Jeg er glad for, at jeg bare skulle sidde med studiegruppen idag (udelukkende bestående af piger!), for jeg har da ikke vist mig fra min bedste side. Jeg besluttede mig for at droppe de smertestillende piller, for jeg var fuldstændig ved siden af mig selv! Tøserne grinte heldigvis bare af mig, og det var da dejligt afslappende med en dag i nattøj, hæhæ.

Mys M!

Nr.1 / Nr.2 / Nr.3 /Nr.4 / Nr.5 / Nr.6 / Nr.7 / Nr.8

Nu er det ved at være tid til en masse konfirmationer, og derfor har jeg lavet lidt inspiration til jer. Jeg skal selv til min fætters konfirmation her i slutningen af april, og jeg er lidt i tvivl omkring, hvad jeg skal tage på – det kommer også meget an på vejret! Det svinger jo helt vildt for tiden, derfor har jeg også fundet lidt forskelligt til jer, så der er noget uanset om solen kommer til at skinne eller ej. Alle items er fra Shiny.dk, og de koster allesammen under 350 kroner! Jeg modtog i sidste måned min skønne kjole derinde fra, I kan se flere billeder og detaljer i mit indlæg lige her HER, og den vil også være perfekt til for eksempel en konfirmation. De har også rigtig mange fine buksedragter inde på deres hjemmeside, og jeg er stor fan af buksedragter til fester. Det er nemlig fint og klassisk, uden at være alt for meget. Og som en ekstra information til jer, så sælger de forskellige EOS læbepomader til kun 16 kroner, det er virkelig billigt!

Mys M!

Indlægget er sponsoreret i samarbejde med Shiny.dk

Jeg har næsten lige fået nyt extensions inde fra www.chloes.dk, og jeg er meget glad for det! Jeg var meget spændt på kvaliteten, da der kan være meget stor forskel på det, men det er virkelig lækkert. Jeg fik det klippet til hos min frisør i Stylebox, som også roste kvaliteten helt vildt. Det er nemlig meget kraftigt og tykt helt ned til spidserne, hvilket det faktisk sjælendt er. Jeg har klipse-extensions, hvis nogen skulle være i tvivl, som jeg selv tager på ved lejlighed. Jeg har to pakker i, da det naturligvis gør håret tykkere og mere fyldigt, og det synes jeg er flottest. Grunden til at jeg har valgt klips er netop, så jeg kan give mit eget hår noget ro ind i mellem – især efter mit hår blev så ødelagt i Mexico (Læs lige HER).

Jeg sætter ikke mit extensions på hver dag, for ellers bliver det hurtigt skadeligt for håret, så jeg bruger det som sagt, når jeg lige vil gøre lidt ekstra ud af mig selv. Jeg har valgt farven Ash Blonde #60, som også er den mest lyse farve, de har inde på hjemmesiden. Jeg har vasket det i Silver Shampoo én enkelt gang, og som sagt fået det klippet til hos min frisør, så det passer perfekt til mit hår. De leverede pakken inden for 3 dage, og jeg fik samtidig en opbevaringstaske med, som også kan købes løst inde på deres hjemmeside. Det er virkelig dejligt, at jeg har et sted at opbevare mit hår. Førhen lå det altid løst i en skuffe eller kasse, og det var altså lidt bøvlet! Nu kan jeg hænge det fint op – så det heller ikke ligger og flyder. Folk kigger altid lige en ekstra gang, når der ligger en bunke hår på bordet ;-)

Mys M!

Denne historie er ikke mit mest stolte øjeblik, men jeg griner samtidig så meget af det, at jeg har besluttet mig for at dele det med jer, enjoy!

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen; Jeg hader at tabe! Jeg er samtidig også en meget dårlig taber – mine veninder og familie vil nok påstå, at jeg er den dårligste taber i verden, så det ender ret ofte galt. Jeg skrev engang et indlæg omkring det her på bloggen, som I kan læse lige HER. Da jeg var hjemme i Jylland i påsken, var jeg til familie-fødselsdsag om lørdagen, hvor mit konkurrence-gen tog en lille bitte smule overhånd, og det var næsten gået galt. Jeg havde for nogle år siden en konkurrence med min fætter omkring, hvem der kunne spise flest flødeboller. Vi sad til en familie fødselsdag og havde proppet os med kage og lækker mad hele aftenen. Til dessert var der mini-flødeboller til isen, og pludselig befandt vi os i en spise konkurrence – flødebolleræs, som vi kalder det. Den gang “stjal” jeg den sidste flødebolle fra fadet, inden jeg havde tykket af munden, og kårede mig selv som vinderen. Min fætter har bragt denne situation op til utallige af fødselsdage, og han har aldrig tilgivet mig for at “snyde”.

I påsken var der igen flødeboller til desserten, dog de der store samba flødeboller. Der var en hel ekstra kasse, og min fætter fik mig overtalt til at tage en ny omgang – man skal ikke udfordre mig, uden at forvente at få kamp til stregen! Så gik vi ellers i gang… Jeg havde nok tabt på forhånd, da min fætter kan spise en del mere end mig, og samtidig var han så opsat på at slå mig, men mit konkurrence-gen ville ikke lade mig give op. Jeg var nødt til at spise, til der ikke var flere tilbage, ellers var jeg jo en taber. Jeg havde det så skidt både undervejs og efter, føj det var ulækkert! Min familie var flade af grin, og I kan se en meget køn video af mig nederst i indlægget – der var jeg i gang med at få den sidste ned. Jeg endte med at spise syv flødeboller, ovenpå en hel dage med alt for meget mad og påskeslik, så var det lige i overkanten. Jeg måtte sidde med en pose hele vejen hjem i bilen, fordi jeg havde det så skidt, føj!

Men jeg gav ikke op – jeg spiste til der ikke var flere flødeboller tilbage i pakken, og jeg har derfor heller ikke tabt. Det er ihvertfald min egen overbevisning. Jeg skal nok ikke lige have en flødebolle i nærmeste fremtid, men jeg tror ikke min fætter og jeg er færdig med den konkurrence endnu, der skal kåres en vinder på et tidspunkt ;-)

Mys M!