Jeg har været rigtig syg #1

Der har været meget stille på bloggen den sidste uges tid, og det har bestemt ikke været med min gode vilje. Jeg har nemlig været igennem lidt af en omgang, som jeg endelig har energi til at dele med jer. Jeg deler lige forløbet op i to dele, så det ikke bliver en alt for lang smøre for jer at læse.
Jeg har som sagt tilbragt min velfortjente ferie hos mine forældre i jylland, og det har været så dejligt at være hjemme og få noget fornyet energi. Jeg skulle med toget hjem tidligt sidste fredag, men vågner så om natten med en enorm smerte omkring mit øre. En smerte som jeg aldrig har oplevet før, og jeg kunne bare mærke, at der var et eller andet helt galt. Det spændte helt intenst bag ved mit øre, og jeg kunne samtidig mærke, at jeg havde en lille bule omkring øret. Jeg valgte at køre til vagtlægen der om natten, for så var der en chance for, at jeg stadigvæk kunne tage mit planlagte tog hjem til København. Vagtlægen kunne dog ikke lige umiddelbart dreje hvad der var galt, så hun sendte mig hjem med beskeden om, at jeg skulle tage til egen læge om morgenen. Jeg valgte at blive hos mine forældre i jylland, for jeg havde en dårlig fornemmelse omkring, at det her ikke bare lige sådan ville gå i sig selv. Jeg fik en tid hos min gamle læge tidligt om formiddagen, og han konstaterede med det samme, at jeg havde fået betændelse i min ørespytkirtel – jeg anede ikke engang, at jeg havde sådan en!? Jeg fik udskrevet to slags penicilin og noget smertestillende, og forberedte mig på en weekend i sengen hjemme hos mine forældre. Jeg vågner så grædende lørdag morgen. Jeg har overhovedet ikke sovet om natten pga smerter, og ingen af pillerne virker. Smerten var konstant og en blanding imellem tandpine, ørepine og bihulebetændelse – det var mildest talt skrækkeligt. Min mor kører mig så til vagtlægen igen, som desværre ikke kan gøre så meget andet end at give mig nogle stærkere smertestillende, indtil penicillinen begyndte at træde i kraft. Hvis ikke jeg havde fået det bedre efter weekenden, så skulle jeg ringe til en øre-næse-hals læge, og få en tid hos ham. De nye smertestillende var enorm stærke, så de virkede heldigvis. Jeg blev dog så træt og sløv af at tage dem, så jeg sov hele weekenden væk – bogstaveligtalt! Om mandagen var smerten lige så slem, og jeg blev mere og mere hævet i venstre side. Jeg ringede til en øre-næse-hals læge, som desværre først havde tid om onsdagen. Både mandag og tirsdag er en stor tåge for mig, fordi jeg var så dopet af de der piller. Jeg husker bare at smerten blev værre og værre, og at jeg slet ikke var i stand til at spise noget som helst. Min kirtel hævede fuldstændig op hver eneste gang, at jeg skulle tygge et eller andet – så det var nærmest umuligt for mig, at få noget som helst i maven. Jeg var så tæt på at give op. Aldrig har jeg oplevet sådan en smerte, været så ynkelig og samtidig fuldstændig opgivende omkring, at den her smerte nogensinde ville forsvinde igen….
Læs med senere i aften, hvor jeg blandt andet også deler et knap så kønt billede af mig selv – jeg lignede virkelig noget der var løgn!

Mys M!