Jeg har været rigtig syg #1

Jeg har været rigtig syg #2

syg1

Ja sådan her så jeg ud i en hel uge – hævet i venstre side og fuldstændig dopet på smertestillende! Billedet viser dog slet ikke, hvor hævet jeg egentlig var – det var også mere en indre smerte og spænding.
Onsdag morgen kører min mor med ind til øre-næse-hals lægen, og jeg var så dårlig pga de smertetillende piller. Jeg kunne knap nok se ud af øjnene, og min mor sagde også, at jeg var fuldstændig ligbleg i hovedet. Jeg når også kun lige op til lægen, og så må jeg ud og kaste op på toilettet. Det var simpelthen så ubehageligt. Lægen var meget i tvivl omkring, hvor jeg præcis havde en infektion henne. Penicilinen havde jo som sagt ikke virket overhovedet, så et eller andet var der jo galt. Han sendte mig akut ned på Sønderborg sygehus, så jeg kunne blive scannet og tjekket ordentlig efter. Jeg nåede ikke engang at sige farvel til lægen, for jeg måtte desværre løbe ud på toilettet igen, puha jeg var dårlig! Turen til Sønderborg er én stor tåge for mig, og vi sidder i venteværelset i en time, inden jeg endelig bliver kaldt ind. På det tidspunkt er de smertestillende piller heldigvis godt på vej ud af min krop igen, så kvalmen havde lige så stille lagt sig. Lægen undersøgte min mund grundigt, og scannede også hele min venstre kind. Det gjorde hjernedødt ondt, og han kunne absolut ingenting se for hævelsen. Der var dog ingen tvivl – jeg havde betændelse i min ørespytkirtel. Han var også sikker på, at jeg blot havde fået det forkerte penicilin, og at en ny kur ville kunne tage det. Han tilbød at indlægge mig, for han kunne godt se, at jeg snart ikke kunne holde det her ud længere. Jeg valgte dog at tage med hjem, så jeg kunne ligge i min egen seng hos mine forældre. Jeg fik nogle nye smertestillende, som ikke skulle give mig kvalme lige som de andre. Så kørte vi hjemad igen, og jeg begyndte med det samme på den nye penicilin kur.
De efterfølgende par dage var ikke meget bedre. Jeg havde lige så ondt, var lige så hævet og kunne stadigvæk ikke spise noget som helst. De nye smertestillende piller var dog noget bedre, da jeg hverken fik kvalme eller blev træt af dem, så jeg var mere mig selv igen. Efter tre dage på den nye penicilin, kunne jeg endelig begynde og mærke en forskel – hold da op en lettelse. Det har været så anstrengende med den konstante smerte og spænding omkring mit øre. I dag er første dag, hvor det slet ikke er smertefuldt for mig at spise. Hævelsen har næsten lagt sig, så nu går det endelig den rette vej. Jeg skal dog ned på sygehuset igen på tirsdag, for at tjekke om der sidder noget inde i min kirtel, som har forårsaget betændelsen. I må meget gerne krydse fingre for mig, for jeg håber inderligt ikke, at jeg skal igennem en større omgang igen. Det har været en kæmpe tur, og noget af en forlængelse hjemme hos mine forældre. Jeg har heldigvis været i de bedste hænder, og mine veninder har været guld værd <3

Mys M!

5 kommentarer

  • Pernille

    Jeg tror også jeg har prøvet sådan noget lignende. Men det tog hvis 2-3 måneder før det sådan var helt væk. Og jeg fik det først i den ene øre , så fik jeg det i det anden ører næsten lige da jeg var færdig med det første ører så det var lidt træls. Og jeg kunne næsten ikke sove om natten da det gjorde så ondt.
    Så jeg kan godt forstå hvordan du har det.☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Puha, jeg håber godt nok ikke, at jeg skal igennem sådan en stor omgang :-/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig god bedring <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Det lyder som en rigtig hård omgang

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Jeg har været rigtig syg #1