Tiden efter optagelserne i Mexico

Det var faktisk meget mærkeligt at komme tilbage til Danmark, efter jeg havde været væk så længe. Jeg havde levet i en hel anden verden i omkring 2,5 måned, så det var meget underligt, pludselig at være hjemme i lille Danmark igen. Dét jeg havde aller sværest ved var, at jeg ikke brød mig om at være alene. Jeg havde været omgivet af så mange mennesker så længe, at jeg faktisk ikke kunne lide, hvis jeg lå alene inde på mit værelse. Jeg havde samtidig enormt svært ved at sove selv, fordi jeg havde sovet sammen med andre i så lang tid. Jeg savnede samtidig også Kasper rigtig meget, for vi havde jo været klistret op og ned af hinanden i så lang tid. Vi kom hjem lige kort før jul, og jeg glædede mig meget til at skulle se hele familien. Det var meget uvirkeligt, at være hjemme lige pludselig. Jeg havde en dejlig juleaften med en masse lækkert mad, men jeg endte med at falde i søvn på sofaen ret tidligt. Jeg nød, at der var larm og mennesker omkring mig, det var den måde jeg fandt ro på. Kort tid efter vi var kommet hjem, tog jeg selvfølgelig op til Kasper, hvor jeg mødte hans forældre og kammerater. Vi var meget sammen, men det var vi også vant til fra Mexico. Tiden gik hurtigt og endelig startede programmet i fjernsynet. Jeg var meget spændt på det! Jeg havde ikke tænkt så meget over de ting jeg havde lavet og sagt, før jeg stod i Danmark igen. Det slog mig pludseligt, at det skulle på landsdækkende tv. Det lyder måske mærkeligt i nogens ører, men man lever virkelig i en helt anden verden dernede, og man glemmer fuldstændig sin egen og konsekvenserne af sine handlinger. Der var heldigvis ikke så meget fokus på mig i den første uge, men det skal jeg da lige love for, at der kom med tiden. Det var så underligt pludselig at blive genkendt på gaden, komme i ugebladene og modtage så mange beskeder i min facebookindbakke. Det begyndte heldigvis langsomt ved mig, så jeg kunne hele tiden vende mig til det. Men da det var på sit højeste, var det meget ekstremt. Det var en sjov oplevelse og jeg nød at prøve den slags opmærksomhed, men i længden var det faktisk ikke så sjovt længere. Kasper og jeg var med i programmet hele vejen igennem, og derfor var vores opmærksomhed meget slemt, især hvis vi gik sammen på gaden. Hvis folk ikke spottede mig, så spottede de ham. Jeg har altid elsket at møde folk på gaden og hilse på søde “fans”, men hvis man havde en dårlig dag eller var træt, så var humøret der bare ikke til det. Jeg blev ofte hjemme med vilje, hvis ikke jeg lige kunne overskue en lille tur ind til byen. Det kan være svært at sætte sig ind i, men det var meget overvældende. Efter programmet sluttede stillnede det langsomt hen, og med tiden er det blevet mindre og mindre. Efter jeg har åbnet bloggen er det begyndt at stige lidt igen med beskeder og kiggeri på gaden, men det er noget andet nu. Den gang genkendte folk mig på gaden for mine udskejelser på tv, og nu kommenterer de fleste kun på det arbejde jeg gør med bloggen, så det nyder jeg bare! <3