Ti ting jeg skal nå, før jeg dør!

Mine bedste øjeblikke i Mexico

534870_581731898523636_126366056_n

Jeg har aldrig fortrudt, at jeg valgte at rejse til Mexico og deltage i Paradise Hotel. Det var en kæmpe oplevelse, og jeg er kommet hjem med en masse minder. Jeg husker tilbage på min rejse med et smil på læberne, trods alt hvad der er sket efterfølgende. Jeg havde ikke regnet med at stå der, hvor jeg gør lige nu, men hele oplevelsen har gjort mig stærkere og klogere på mig selv. Jeg havde mange specielle øjeblikke dernede, og jeg har udvalgt nogle af de bedste.

– Dét at blive Miss Paradise, er nok mit bedste minde fra hele turen. Jeg tog afsted med håbet om at løbe afsted med den titel, så det var en kæmpe sejr, da jeg vandt.

– Mine mange hyggedage sammen med Anna er nogle minder, som jeg ikke ville være foruden. På trods af vores skænderier og mange kampe inde på hotellet, så havde vi virkelig også mange gode dage! Vi hyggede os altid i poolen med sang og en masse grin. Jeg har samtidig fået en rigtig god veninde med hjem, og jeg er så taknemlig for, at vi er blevet så stor en del af hinandens liv.

– Min fødselsdag er nok den mest specielle dag, som jeg havde dernede. Jeg måtte ikke nævne at det var min fødselsdag, fordi det ikke ville give nogen mening for jer seere, når programmet skulle vises på tv. Men jeg blev fejret af de andre gæster og fik serveret pizza til aftensmad, som jeg havde ønsket. Det var også den dag, hvor Kasper gav mig hans t-shirt, og samtidig fortalte mig, at han elskede mig for første gang. På trods af det hele og alt hvad der er sket efterfølgende, så er det et dejligt minde.

– Der var en aften hvor Nichlas og Jack bar mig, siddende på min barstol, midt ud på gulvet i lounchen og sang for mig. De kludrede totalt i teksten, men det var simpelthen så sødt!

– Der var en dag hvor alle “de røde hjerter” skulle på date, og os med “de sorte hjerter” skulle blive hjemme på hotellet. Vi byggede borge og legede krig, og havde det vanvittig sjovt i poolen. Det var nok én af de bedste dage, som jeg havde dernede.

– Den aften hvor vi havde fået nye partnere, og skulle til middag kun med vores partner rundt omkring på hotellet. Jeg var blevet partner med Nicolasse (som jeg kalder ham), og det var virkelig hyggeligt, at have ham på tomandshånd. Om han blot har været falsk og spillet spillet, er jo ikke til at vide, men jeg havde en hyggelig aften i hans selskab.

– Da Pingel og jeg var mygge-patrulje. Det var aftenen efter at Kasper var røget ud, og jeg var rigtig ked af det. Pingel havde lige reddet mig til aftenens parceremoni, men jeg var stadigvæk meget nedtrykt. Han tog hans fine gule regnhætte på, og vi gik på myggejagt på vores nye værelse. Jeg havde det simpelthen så sjovt! Pingel og jeg havde generelt rigtig mange gode stunder sammen, og han var en fantastisk partner.

– Da alle kameraer var slukket, og de så småt var ved at pakke hele hotellet ned, stod vi og ventede på, at vi allesammen blev filmet en sidste gang. Kasper og jeg gik ned på Flamingo, stillede os ud på altanen og snakkede åbent sammen for første gang. Vi måtte ikke tale om vores privatliv inde på hotellet, igen fordi det ikke ville give mening for jer seere, så det var første gang at vi åbent kunne snakke om vores familier og fortid.

Mys M!

6 kommentarer

  • Amalie

    Hej Malene
    Jeg syntes det er rigtigt godt skrevet med Kasper Anna og pingel men jeg er rigtig ked af og høre det med dig og Kasper jeg sad og tudet i flere timer da jeg fik det af vide men ikke mere snak om det men det er godt du følger dit hjerte og tror og føler med dig

    Kys Amalie Hansen❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Rigtig godt indlæg Malene. Jeg er lige så lige blevet færdig med sæson 9, og jeg har virkelig tudet og grinet. Sjovt at læse op dine bedste minder. Håber du har det skønt i hovedstaden❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Hej smukke Malene
    Jeg har tit overvejet om jeg skulle tilmelde mig PH, men jeg har været meget i tvivl. Jeg kender nogen der siger at det ikke var så god en oplevelse, men det lyder som om at du har vendt alt det negative til noget positivt. Hvad synes du jeg skal gøre? Jeg er nemlig ikke helt sikker i min sag. :-):-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Der følger både positive og negative ting med, når man deltager i et reality program :-) Det er meget individuelt hvordan man oplever det, så det er svært for mig at svare på. Du skal ihvertfald tænke dig godt om, det gjorde jeg ikke, men jeg fortryder det samtidig ikke et sekund :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Hej Malene – seriøst jeg elsker din blog, læser med hver gang, følger også din snapchat. Idag så jeg et billede derfra fra Sønderris skolen i Esbjerg. Jeg bor selv i det område, og tænkte om du har gået der? Eller hvor du ellers kender det fra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Tusind tak <3 Ja jeg har boet og gået i skole i Sønderris, til jeg var 8 år gammel :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Ti ting jeg skal nå, før jeg dør!