Lad være med at rette på mig!

Jeg er blandt mine tætte venner og familie kendt for, at være lidt af en sprogspasser. Jeg har selv “opdigtet” mange af de ord, som jeg bruger til dagligt, og selvom folk konstant retter på mig, så har jeg stadigvæk ikke lært at ligge det fra mig. Jeg er samtidig enormt dårlig til en/et når jeg taler – hvilket jeg har fra min far. Han er fra vestjylland, og der bruger man ofte “en” foran alle navneord, hvilket jeg så pænt har taget til mig. Jeg kan sagtens erkende, at jeg ikke altid taler korrekt, men hvis der er noget jeg hader, så er det når folk skal rette på mig. Så lad dog vær’! Hvorfor rette på mig, når i udemærket godt forstår hvad jeg mener?! Min far retter på mig konstant med et smil på læben, og jeg forstår ikke, at han bliver ved. Nu har han forsøgt at rette på mine selvopfundne ord i flere år, og jeg har stadigvæk ikke taget det til mig :-P
Grunden til at jeg fik lyst til at skrive dette indlæg er fordi, at en pige kommenterede på et af mine indlæg her forleden dag. Hun rettede mig på en/et, og jeg blev altså en smule irriteret. Det gør jo ikke den store forskel, og det er altså bare en del af mig. Selvfølgelig kan jeg godt tage imod konstruktiv kritik, men jeg ville hellere have haft, at hun havde kommenteret på indlæggets indhold i stedet for en lille stavefejl.
Jeg kan selvfølgelig ikke selv lige huske, hvilke ord jeg siger forkert, men jeg skal prøve at ligge mærke til, når min far retter på mig. Så kan jeg lave et sjovt indlæg om det en gang ;-)

Mys M!