Er det sundt at være forelsket?

Som jeg skrev i mit indlæg igår (I kan læse det lige HER), så elsker jeg at være forelsket! Der er ifølge mig, ikke noget der kan slå den følelse. Det er en blanding af glæde, spænding og angst på samme tid. Jeg har dog tit snakket med mine veninder omkring, om det egentlig er sundt at være forelsket? Er det sundt at være så opslugt i et andet menneske, at man har tilbøjelighed til at glemme sig selv? Jeg tror ihvertfald, at der er forskellige måder at være forelsket på. Når jeg er forelsket i nogen, så tilsidesætter jeg mig selv hundrede procent! Jeg sætter udelukkende ham i første række, og er villig til at give afkald på stort set alt – så længe han er glad. Når jeg er forelsket, så handler hele min verden om ham. Jeg er villig til at holde samtlige weekender fri, for hvad nu hvis han har tid og lyst til at se mig? Alle mine beslutninger bliver truffet på baggrund af ham – men det kan da ikke være sundt? Jeg gør det bestemt ikke bevidst, men samtidig så kan jeg bare ikke lade være.. Hver eneste gang jeg er kommet ud af et forhold, så har jeg været fast besluttet på, at næste gang så gør jeg ikke det samme igen! Næste gang skal jeg prioritere mig selv højest og så må han hive efter min opmærksomhed! Men hvad sker der? Næste gang jeg er lige så sindssyg forelsket, så lander jeg i det samme mønster én gang til. Og jeg er jo ikke den eneste! Jeg er bare ikke for stolt til at indrømme det.. Problemet er så også bare, at når man er villig til at give så meget af sig selv, så er man samtidig utrolig sårbar.. Når man er villig til at give hele verden til et menneske, så forventer man jo naturligvis også at få en masse tilbage. Og hvis det så ikke er tilfældet, så står man tilbage med et knust hjerte. Jeg er også en meget følsom pige, så jeg kan gå fra at svæve på en lyserød sky, til at gå fuldstændig ned i et hul..
Men spørgsmålet er jo så egentlig: Giver jeg for meget af mig selv? Jeg ved det virkelig ikke.. Nogen gange føler jeg, at jeg giver alt for meget, i forhold til det jeg får igen. Men er det fordi jeg har været sindssyg uheldig, eller giver jeg simpelthen bare mere end man burde? Jeg tror aldrig, at jeg bliver helt klog på det.. Men én ting er helt sikkert – det kan godt være at det ikke er sundt at være sindssyg forelsket, men der er altså intet i hele verden, der slår den følelse!

Mys M!