"Du er ikke kæreste potentiale"

Takket være dig, stoler jeg ikke på nogen!

hurt

Som jeg skrev i mit indlæg igår (læs lige HER), så går jeg og kæmper med nogle ting lige nu, mest af alt når det kommer til at stole på andre mennesker. Jeg har været igennem nogle oplevelser som gør, at jeg har store problemer med tillid, og jeg stoler faktisk knap nok på mig selv lige nu. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg kan få et forhold til at fungere, sådan som jeg har det. Det ville være ødelagt inden det overhovedet begyndte, på grund af de ting jeg tumler med. Jeg snakker meget med Jack om de her ting, og han sagde så klogt til mig, at en ny fyr ikke skal bøde for min fortid, og at alle fortjener en chance for at bevise deres værd. Han har så meget ret, men hvor er det bare svært for mig! Jeg har mistillid over for alle lige nu, og jeg ved simpelthen ikke hvordan, jeg skal kunne skubbe det væk. Nu søger jeg heller ikke efter min kommende kæreste lige pt, for jeg har nogle ting, som jeg lige skal have arbejdet med først. Det er bare meget frustrerende, at man skal kæmpe med de her ting, især når man ikke kan se en ende på det. Når det kommer til stykket, så er vi vel allesammen bange for at blive såret? Alle sammen bange for at få vores hjerte knust. Jeg tror bare, at jeg har endnu flere ting med i bagagen som gør, at jeg er så skeptisk, som jeg er lige nu. Jeg har ikke mistet troen på kærligheden, men jeg har mistet troen på, at jeg nogensinde vil være i stand til, at kunne stole 100% på et andet menneske igen. Og jeg ved om nogen, hvor vigtigt tillid er i et forhold. Det er er hele bunden og grundlaget for et forhold, og uden den er man garanteret, at det vil gå galt på et eller andet tidspunkt. Det eneste jeg kan gøre er vel, at give det tid og håbe på, at jeg én dag tør tage springet igen. Som Jack udtrykte det, så fortjener alle en chance for at gøre tingene rigtigt – og en dag skal jeg turde at give den chance til en igen…

Mys M!

20 kommentarer

  • Simone

    Jeg har oplevet en masse utroskab, og svigt på alle måder med tidligere kærester, og det mærker min nye kæreste også! Man banker sig selv i hovedet 100 gange om dagen og tænker “det er ikke hans skyld du ikke stoler på nogle”, men det ER pisse hårdt, og svært ikke mindst.. Og jeg ved ikke om det en dag bliver nemmere at stole på nogle! – når du finder facit hører jeg gerne nærmere :-* knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Selvom det lyder vildt egoistisk, så er jeg faktisk glad for at høre, at jeg ikke er ene om at have det sådan. Det er bestemt ikke sjovt, og slet ikke fair over for en ny kæreste. Jeg tror bare det handler om at finde en meget tålmodig kæreste, som har forståelse for ens manglende tillid grundet en træls fortid. Og så tror jeg at det kræver tid – det håber jeg ihvertfald er kuren! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hej Malene,
    Du er bestemt ikke den eneste med denne følelse.. det er utrolig svært for mig at stole på folk, fordi jeg desværre flere gange har stolet på nogen, som jeg troede altid ville være der for mig, men i sidste ende, så var det bare ikke sådan.. Dog vil jeg sige dig en stor tak, for jeg er faktisk begyndt at ses med en fyr, og jeg har altid prøve at fortælle mig selv, at min fortid ikke skal gå ud over min fremtid, men i dette tilfælde tror jeg, at jeg var ved at glemme det. Derfor var det godt med en reminder, tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Hvor er det dejligt at høre, at du kunne bruge mine tanker! Det betyder meget <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • N

    Når du,møder den rigtige (jack ;) ) så kommer det hele igen !! :) Det er meget normalt at føle det. du har været single i 1 år, men,været igennem helved det sidste halve år, tror der er mange der kender til,det. Det gør dig ikke unormal, og du skal bare give dig selv tid og nyde livet. Når den rette kommer, så tænker du slet ikke over alt det her :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Det er I en del der har sagt til mig, så jeg håber virkelig at I har ret! <3 Og fin hentydning med Jack, hæhæ!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg troede ikke du havde lyst til at hænge nogen ud på din blog, hvorfor skriver så indlæg på den måde der tydeligt referer til Kasper?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Det ønsker jeg heller ikke, og jeg mener bestemt heller ikke, at jeg hænger Kasper ud i dette indlæg? Vil meget gerne høre din begrundelse?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • S

      Du har gennem de sidste par indlæg snakket meget om din hjertesorg, hvilket giver mening på en blog så personlig på din og hvilket du også giver et rigtig godt indblik i. Vi ved jo bare godt, at det er Kasper der overordnet refereres til i de her indlæg, så kommentarer som at ”en ny kæreste ikke skal bøde for din fortid” kunne referere til ting, Kasper eventuelt har gjort for at såre dig, ligesom bemærkningen ”at jeg nogensinde vil være i stand til at kunne stole 100% på et andet menneske igen”. Det kan selvfølgelig være, jeg er den eneste der opfatter det sådan og at det ikke på nogen måde har været hensigten, men jeg håber det er okay jeg påpeger det. For du skriver meget godt og meget personligt, så måske det var en svipper, eller måske vi bare har forskellige meninger om hvornår man hænger nogen ud – hvilket jo er helt fair!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Ja vi har ihvertfald forskellige holdninger til dette, da jeg ikke er enig med dig i, at jeg har hængt Kasper ud på bloggen. Det er bestemt ikke det min blog skal bruges til, og jeg er meget opmærksom på det. Kasper er en del af min fortid, og selvfølgelig vil der blive refereret til ham, lige så vel som andre fyre fra min fortid – men det er ikke det samme som at hænge folk ud, da jeg aldrig nævner nogle navne. Det synes jeg ihvertfald ikke, men det er helt fint at du kommer med din holdning, vi opfatter det bare forskelligt :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • S

      Og det skal der også være plads til ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michaela

    Det kan lyde som en kliché, men tilliden kommer når du møder den rette.
    Jeg har haft det som dig og havde faktisk opgivet nogensinde at finde en der kunne gøre mig lykkelig, men da jeg mindst ventede det, var han der pludselig (Mine tillidsproblemer stammede dog ikke fra en kæreste, men en anden der var meget tæt på mig) I dag har vi været sammen i 4,5 år og vi are still going strong :grinning:
    Han giver mig tryghed og kærlighed. Jeg ved han altid er der, både på de gode og dårlige dage. Jeg ved du også finder det :147: Alle fortjener kærlighed, tillid og tryghed :heart_eyes:
    Tak for en rigtig god blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Tak fordi du deler din historie, det havde jeg lige brug for at høre <3 Jeg må give det tid og håbe på det bedste! Nu ved jeg da, at det kan lykkedes i sidste ende :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hej Malene ☺
    Puha, synes virkelig det er flot at du kan dele dine tanker med så mange mennesker
    Kan så godt nikke genkendende til det du fortæller.
    Jeg har også brændt fingrene et par gange, og har svært ved at finde tilliden igen Og jeg tror sku heller ikke den rigtige kommer!
    Nu kender jeg dig slet ikke, men selvom (som du skriver) virker selvglad, så er det måske et slags forsvar mod din usikkerhed og måske dårlige selvtillid ?! ❤ Du må ikke tage dette her som et angreb. Det er fordi jeg selv kæmper med mange af de samme ting ☺
    Kærlig hilsen Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Hej Christina!
      Når jeg først åbner op for mine tanker, så tænker jeg slet ikke over, at så mange mennesker læser med :-)
      Jeg forstår udemærket din tankegang, men jeg lider ikke af dårlig selvtillid, når det kommer til mig som person. Selvfølgelig kan jeg blive usikker på mig selv, men generelt er det ikke et problem for mig. Jeg har bare oplevet nogle ting som gør, at jeg føler mig meget usikker på kærligheden og tilliden til mænd. Jeg håber at det kommer med tiden igen! Tak din kommentar <3 Det er netop fordi jeg når ud til folk med samme tanker som mig, at jeg vælger at skrive så personligt på bloggen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hej Malene jeg har læst dit indlæg, og jeg forstår dig godt. Men mit bedste råd er, at du skal være lidt for dig selv, og tænke for og imod. Ligepludselig har du svaret. Bare lydt til hjertet❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Beklager på forhånd, dette er ikke en hade kommentar, jeg kender dig KUN fra bloggen og den læser jeg dagligt og med stor lyst! Dog må jeg være ærlig at indrømme at jeg efterhånden ser den som en personlig dagbog, og muligvis et trin beskrivelse af dit og Jack’s kommende forhold..? – du virker en anelse glad for ham, bare gæt!
    Du virker indebrændt, kanon smadret og på ingen måder klar til at give slip på din fortid! Godt råd, det skal du!
    Jeg er en ung mor på 23år, til to kærlige og velskabte børn. Du er sikkert langt ældre end mig, men alligevel føler jeg at jeg har stået i lidt ala det du står i. Det gjorte frygtelig ondt indeni, og troen på at kærligheden nogensinde dukkede op og var hammer bange da han pludselig stod der! – var han nu endnu en der tog hele mit gode hjerte og trampede på det og jeg så ville ende endnu længere ned. En ting var sikkert, jeg måtte give ham chancen, for lige der kunne intet bliver værre og måske kunne han blive grunden til at jeg kunne få mit smil og hverdag til at spille endnu bedre. Tænk hvis han blev en andens, fordi han ikke magtede alt mit “ja, nej, måske, hvad nu hvis osv”. Han skulle ihverfald ikke bøde for mine fejl og han har været der siden. Tænk at det jeg frygtede allermest, blev den jeg elsker allermest. I dag er han far til mine skønne børn, og jeg er evig taknemmelig! Du lever kun en gang, livet er en evig chance, husk at grib det!
    Pøj pøj!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Jeg tager slet ikke din kommentar som kritik, tværtimod. Det er rart at høre mine læsers holdning til mine indlæg, I skulle jo meget gerne finde dem spændende. Min blog er en slags “dagbog” for mig. Det er her jeg kommer ud med mine tanker, og det kommer jeg fortsat til at gøre. Jeg håber, at du fortsat vil have lyst til at læse med :-)
      Og så vil jeg gerne sige tak for dit råd, det gav mig en anden vinkel på tingene, som jeg virkelig havde brug for <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wendy

    Den dag du bliver forelsket igen, kommer tilliden helt af sig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

"Du er ikke kæreste potentiale"