Jeg er i København!

Nøgne mænd og sirener overalt!

indlæg1indlæg2
(Husk at i kan følge med på snapchat m.sandgaard)

Jeg nyder virkelig at være i København, der sker altid så meget! Den her gang er der dog sket lidt mere, end jeg havde behov for. Det startede med, at jeg igår sad ude på Nadia’s altan, og pludselig fanger mit øje noget over i naboens vindue. Jeg måtte lige kigge en ekstra gang, men den var god nok – der stod simpelthen en ældre mand splitterravne nøgen i vinduet! Han så ud som om, at han var ved at rette på hans gardiner – men hvem i al verden vælger at gøre det nøgen!? Jeg var så chokeret og samtidig flad af grin. Jeg kaldte på Nadia, som kom farende med det samme! Vi stod og små skulede derover, og han tog altså bare lidt for lang tid om at rette på det gardin. Vi blev helt pinlige på hans vegne, især da han til sidst fik øjenkontakt med os – han retter nok ikke nøgen på det gardin igen. Nå men, som jeg skrev i indlægget igår (læs lige HER), så var jeg alene i Nadias lejlighed igår aftes, imens hun var på arbejde. Jeg hyggede mig med serie, og fik slappet af efter en lang dag. Sent om aftenen sidder jeg igen ude på hendes altan, og jeg hører pludselig en flok unge fyre nede ved hallen (Nadia bor lige ved KB hallen), som griner højlydt og rigtig hygger sig. Jeg kigger selvfølgelig derned, og til min store overraskelse render de dælme halvnøgne rundt! De havde kun et håndklæde rundt om livet, men idet de drejer rundt om hjørnet, så er der mande røv for alle pengene! Jeg har seriøst set flere nøgne mænd på 24 timer, end jeg har gjort de sidste mange år – velkommen til København ;-)
Men udover de mange nøgne mænd og lyden af sirener konstant, så nyder jeg virkelig at være herover! Idag var vi ude forbi den skole jeg skal gå på, og vi spiste frokost inde i byen – noget vegetarisk mad, som absolut ikke lige var noget for mig, så jeg måtte nøjes med pizza. Derefter tog vi hjem og slappede af til Rita, og fik os selvfølgelig en lille lur. Nu skal vi ud i namnam og blande slik, og så står den ellers på spil og hygge resten af aftenen :-)

Jeg er forresten kommet på den nye gratis app LOVOO, så hent den ned og følg mig derinde (malenesandgaard) og chat med mig <3

Mys M!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Jeg er i København!