Jeg er ødelagt…

Det her bliver nok det mest personlige indlæg, som jeg nogensinde kommer til at skrive. Jeg værner meget om mit privatliv, men jeg har simpelthen brug for at komme ud med det her, så jeg kan give ordentlig slip…
Som de fleste af jer nok har fået med, så var Kasper og jeg begyndt at se hinanden igen. Jeg vidste godt, at det var en kæmpe chance at tage, for jeg risikerede at stå med et knust hjerte én gang til – og det er det jeg gør nu… Jeg er vred, frustreret og knust på samme tid. Jeg føler mig inderlig ødelagt, og kan slet ikke forestille mig, at jeg kommer til at smile igen. Det kan godt være at forelskelse er den bedste følelse i verden, men et knust hjerte er også bare den største smerte nogensinde. Jeg har grædt, haft ondt og ingenting spist i fem dage nu. “Det hele bliver bedre med tiden”, ja det ved jeg godt, men lige nu kan jeg slet ikke se mig ud af det. Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg vågner og det ikke gør så vanvittigt ondt indeni. Lige nu er hver time en kamp og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst, har haft det så dårligt…
Jeg har lært det på den hårde måde. Jeg var nødt til at give det en chance til for min egen skyld, men lige nu er jeg godt nok i tvivl, om det var smerten værd. Jeg forstår ikke hvorfor jeg skal igennem det her gang på gang, når jeg er villig til at give så meget af mig selv. Jeg føler ikke at jeg fortjener det her, og alligevel så sker det for mig. Nu må jeg blot forsøge at komme videre og finde mig selv igen. Det bliver en hård kamp, men jeg skylder mig selv at gøre det.
Det her bliver sidste gang, at jeg skriver om Kasper. Jeg er nødt til at give slip nu….

Mys M!