Så svar mig dog igen!

Jeg har lige lyst til at dele mine tanker med jer.. Jeg siger bestemt ikke, at det jeg nu skriver er rigtigt. Men det er sådan jeg opfatter det – så må i være enige eller ej :-)

Selvom jeg er typen, der giver ufattelig meget af mig selv når jeg er i et forhold, så kan jeg virkelig også holde fast i mine holdninger. Jeg er ikke bange for at tage en diskussion, og når jeg ved at jeg har ret, så stopper jeg ikke før at modparten kan se det. Hvis i er i tvivl, så kan i bare spørge Kasper ad ;-) Han kalder mig for tsunamien, fordi når jeg først går i gang, så stopper jeg ikke så let igen!
Hvis der er noget jeg finder utiltrækkende, så er det når fyre ikke kan give mig modstand. Jeg har brug for en fyr, som kan stå op for sig selv, og som er i stand til at tage en disskussion. Hvis jeg bare får ret på forhånd, så mister jeg fuldstændig respekten. Det er egentlig mærkeligt, for jeg ønsker mig en fyr der forguder mig og som vil give mig hele verden – samtidig vil jeg bare blive så træt af det i længden, hvis ikke jeg får noget modspil! Jeg kan slet ikke arbejde med det, for jeg mister interessen med tiden. Det er altså heller ikke nemt så! Jeg vil bare aldrig kunne være stormende forelsket i en “hundehvalp” – men som jeg skrev i mit tidligere indlæg, er det egentlig overhovedet sundt at være så blændende forelsket? Det er jo de søde fyre der vil behandle dig ordentligt hele vejen igennem, men det bliver da bare for kedeligt i længden? Men det er jo heller ikke fedt, at blive behandlet respektløs og ikke få nået tilbage.. Jeg er splittet! Har ofte snakket med mine veninder om det, og vi giver altid op, inden vi kommer frem til et svar på det. Jeg tror altid at man gerne vil have det, som man ikke har. Jeg har virkelig svært ved at forstå mænd, men jeg må samtidig også erkende, at vi kvinder ikke altid nemme at gøre sig kloge på…

Mys M!