Mit første år i København!

I går var det præcis et år siden, at jeg pakkede alle mine ting i en trailer og flyttede til København. Jeg husker den dag, som var det i går. Jeg vågnede med en kæmpe klump i maven – jeg var simpelthen så nervøs, spændt og bange på samme tid. Da jeg vågende, gik jeg ud til min mor, som sad ude på terassen og drak hendes morgenkaffe. Hun spurgte hvordan jeg havde det, og så brød jeg fuldstændig sammen. Jeg havde allerede hjemvé inden vi var kørt afsted. Jeg havde faktisk haft det helt fint ugerne op til min flytning, jeg glædet mig sådan til at starte på en frisk. Da dagen så endelig kom, så blev det pludselig meget skræmmende for mig. Min mor forsøgte selvfølgelig at opmuntre mig, og synes kun at det var sundt, at jeg kunne mærke en nervøsitet. Det var et kæmpe skridt for mig på det tidspunkt. Jeg havde boet det sidste halve år hjemme hos mine forældre efter bruddet med min ekskæreste, og det var blevet min tryghedsbase igen. Jeg kunne dog ikke leve mit liv i lille Rødekro, så jeg var nødt til at tage springet. Jeg fik tørt mine tårer væk, pakket bilen og så kørte vi ellers mod storbyen. Da vi landede på Amager fik vi hurtigt læsset mine ting af og så kørte min familie hurtigt mod jylland igen. Min mor ville ikke skabe en kæmpe afskedsscene og trække pinen ud for mig, så det blev en kort, men god afsked. Om aftenen hyggede jeg med Mike (min tidligere roomate), som lavede super lækker mad til os. Vi så en film inde hos ham og så hoppede jeg tidligt i seng. Jeg kan huske, at jeg følte at jeg var på ferie. Jeg kunne høre den larmende trafik uden for mit vindue og det hele var så fremmede for mig. Dagen efter tog jeg ud til min kusine og hendes kæreste i Rødovre, som jeg faktisk boede hos de efterfølgende dage. Jeg kunne slet ikke finde ro og jeg savnede min familie helt vildt! Jeg var dog nødt til at tage mig sammen og få pakket ud hjemme på Amager. Som de fleste af jer nok også har fået med, så brugte jeg meget tid sammen med Jack, da jeg lige var flyttet herover. Han viste mig rundt på sin motorcykel, tog mig med rundt i byen og fik mig til at føle mig hjemme. Han var en kæmpe støtte! Det har dog taget mig rigtig lang tid at falde til ro herover og jeg savner stadigvæk min familie og mine veninder i jylland rigtig meget. Jeg har det dog meget bedre nu. Jeg føler mig meget mere hjemme, og jeg sidder ikke med den samme klump i maven, hver gang jeg er på vej tilbage fra en weekend i jylland. Jeg har fået min egen base, en hverdag og jeg elsker at bo i København. Jeg er utrolig glad for, at jeg tog den beslutning for et år siden! Jeg kom om på den anden side af et hårdt brud, jeg blev stærkere og har lært utrolig meget om mig selv.

Mys M!