Vin på en hverdag!

Hvordan bevarer man sine venskaber?

venskabG_0387

Jeg har fået en del spørgsmål fra jer skønne læsere omkring mit venskab med Anna, og om vi stadigvæk er veninder. Jeg kan så fortælle jer, at selvfølgelig er vi det! Anna og jeg har været igennem så meget sammen, og det er ikke noget, som bare lige sådan forsvinder. Vi har nogle helt særlige minder sammen, både fra vores tid i Mexico, men også efter vi er kommet hjem. Jeg snakkede i telefon med hende forleden dag, hvor vi talte om, hvor vildt det egentlig er, at vi har bevaret vores venskab så godt. Vi ser hinanden så sjælendt, men hun er stadigvæk en af mine bedste veninder. Jeg så hende sidste sommer, så det er virkelig længe siden, at vi har tilbragt tid sammen! Til gengæld taler vi meget i telefon sammen, og det er dét der holder os sammen. Vi taler gerne sammen hver dag, og ofte også flere gange om dagen. Vi har som sagt et helt særligt bånd, fordi vi har oplevet nogen ting sammen, som kun få veninder har. Hun hjalp mig også utrolig meget efter mit brud med Kasper, som kun bragte os endnu tættere sammen. Derudover har vi meget til fælles med vores blogge, som vi hjælper hinanden meget med. Det er utrolig vigtigt for mig, at jeg har mine veninder – uanset om jeg ser dem ofte eller ej. Jeg har veninder i henholdvis Rødekro, Kolding, Århus, Odense og selvfølgelig også i København. Det kan være rigtig svært at finde tiden til at se hinanden, med en travl hverdag og den lange afstand til hinanden, og det er naturligt at man med tiden vokser fra hinanden, fordi man hver især har gang i sine egne ting. Jeg kæmper dog meget for mine venskaber, fordi de netop betyder så meget for mig. Som jeg har sagt før, så er mine veninder noget helt særligt hver især, og det smider man altså ikke bare væk. Der kan også gå rigtig lang tid imellem at jeg taler med nogle af mine veninder, men når jeg så endelig ser dem igen, er det som om at der ikke er gået én dag. Efter jeg er flyttet til København, kæmper jeg endnu mere for at bevare mine venskaber. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har haft rigtig meget hjemvé, så mine veninder har allesammen støttet mig, og det ville jeg ikke være foruden! Jeg er bare rigtig glad for, at telefonen er opfundet, haha.

Mys M!

2 kommentarer

  • Isooisoo

    Jeg synes i er heldige. Jeg blev gift gor snart 2 år siden og flyttede væk fra den by jeg havde mine veninder og kom fra oh kan bare mærke nu at jeg er et helt andet sted end dem i livet og når jeg snakker med dem føler jeg ikke vi er som vi var så det godt i har beholdt jeres venskab godt selvom Anna har barn

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Man har desværre også en tendens til at vokse fra hinanden, især når ens liv går i hver sin retning. Mit og Annas liv er også meget forskellige, men vi formår alligevel at være der for hinanden. Jeg lytter på hendes “mor-problemer”, og hun på mine “singleliv-problemer” – så på trods af vores vidst forskeligge liv, så er vi der for hinanden uanset <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Vin på en hverdag!