Hvordan har jeg det?

Nu er der næsten gået en måned siden hele min verden ramlede sammen. Det har været en rigtig hård tid, og jeg føler at der er gået meget længere tid, end kun en enkelt måned. Jeg har taget mig den tid, som jeg havde brug for, og givet mig lov til at være ked af det. Det synes jeg er utrolig vigtigt, i stedet for at benægte sine følelser.. Det er vigtigt at man får grædt ud, snakker om de tanker man går med og kommer ud med den vrede man går med hele tiden. Jeg har snakket om det utallige af gange, grædt uendelige af tåre og har stået uden nogen livsgejst – men jeg har det bedre.. Jeg bruger stadigvæk de fleste af mine dage begravet under dynen foran fjernsynet. Jeg har ikke lyst til at lave noget, men jeg ved samtidig også godt, at det er vigtigt at jeg kommer ud og kommer på andre tanker. Min familie og mine veninder har været rigtig gode til at hive mig ud af sengen, og få mig lidt ud af huset. Jeg har også selv taget intiativ nogle enkelte gange, ikke af lyst, men fordi jeg inderst inde godt ved, at det ikke nytter noget at blive liggende under dynen.
Så kort sagt, så har jeg det bedre. Det værste ved alt det her jeg har været igennem, er den mangel på selvtillid og troen på mig selv, som fuldstændig er forsvundet. Det kommer til at tage rigtig lang tid, at få det hele tilbage igen. Men jeg skal give det tid, og forsøge at være tålmodig..

Mys M!