Den sørgelige del af København…

Nu er København en dejlig by, og jeg har altid været helt pjattet med den! Jeg har dog oplevet bagsiden af denne skønne by, og det gør inderligt ondt i mit hjerte. Da jeg tidligere besøgte København, inden jeg flyttede herover, havde jeg godt set hjemløse sidde på Strøget og tigge. Jeg gik altid hurtigt forbi dem, og forsøgte at kigge den anden vej – ikke fordi jeg har noget imod hjemløse, tværtimod, fordi det gør ondt på mig. Man ser dem dog på en helt anden måde, når man bor herover. Jeg var i byen kort efter, at jeg var flyttet herover, og jeg oplevede noget virkelig ubehageligt. Da vi skulle hjem omkring kl.5, endte vi på nogle rimelig tomme gader væk fra det glade byliv. Der så jeg til min store overraskelse flere hjemløse, som lå udenfor på trapperne i øs pøs regnvejr. De lå og sov godt gemte under deres soveposer, men jeg kunne slet ikke holde ud at se dem ligge der. Jeg har også en veninde, som bor ude på Vesterbro, og jeg tager altid bussen hele vejen ned af Istedgade, som er en meget begivenhedsrig gade. Der er virkelig mange forskellige mennesker, og det er faktisk meget spændende, at gå en tur ned af Istedgade. Der er dog også rigtig mange hjemløse, da “Mændenes hjem” ligger midt på Istedgade. Jeg husker specielt én episode, hvor jeg virkelig blev påvirket af det. Jeg så en gang en ældre hjemløs mand, hvis hænder rystede fuldstændig. Han stod og fumlede med nogle mønter ved en dør, og det var frysende koldt udenfor. Jeg sad med tårer i øjnene i bussen, og jeg kunne græde på hans vegne. Jeg fik simpelthen så ondt af ham! Jeg skrev for lang tid siden et indlæg omkring, at jeg altid får ondt af ældre mænd, som sidder alene på en restaurant (læs lige HER), og det er det samme med de hjemløse. Det gør ondt helt indeni. Jeg ved godt, at de har gode muligheder for mad og husly herover, men det er ensomheden der gør ondt. Jeg har hørt, at man vænner sig til at de er her, men jeg er ikke noget dertil endnu – det påvirker mig hver eneste gang!

Mys M!