Om at have en veninde, som er med i Paradise Hotel #2

Om at have en veninde, som er med i Paradise Hotel #3

IMG_7335

Jeg beklager meget, at den tredje og sidste del af denne historie ikke kom op i forgårs som lovet, men nu kan i endelig læse den. Hvis ikke i fik læst de første to dele, så kan i læse første del lige HER, og anden del lige HER <3
Inden Malene deltog i Paradise, var hun en sød og populær pige. Hun har dog altid været lidt stille, og hun åbnede ikke op for hvem som helst. I folkeskolen var det mig der råbte højst, og på gymnasiet valgte hun sin omgangskreds med omhu. Men så skete der noget, da hun flyttede hjemmefra, og ikke mindst da hun havde været med i Paradise! Den første bytur efter hun var kommet hjem fra Mexico, husker jeg tydeligt. Det var så dejligt at have min bedste veninde hjemme igen, og hun var jo bare Malene – dog kunne jeg sagtens mærke, at hun var blevet mere udadvendt, og ‘fremme i skoene’. Malene fortalte en masse ting fra opholdet, og hun snakkede også meget om, at det var mærkeligt at tænke på, at når programmet gik igang, blev hun kendt og genkendt på gaden. Det kunne jeg slet ikke forholde mig til, og jeg tænkte, det nok ikke blev så slemt! Men jo det blev ‘slemt’ – da programmet kørte på TV3 begyndte folk, især teenagere men også ældre, at genkende hende på gaden. Der var mange, der stoppede hende op, og både ville have taget billede med hende og en autograf. Jeg synes, det var så spøjst. Jeg kunne slet ikke forstå, hvorfor de synes, at Malene var noget særligt. Altså jo, jeg synes jo, hun er noget helt særligt – men ikke fordi hun har været med i Paradise <3 Jo længere tid der gik, blev interessen for Malene større og større, og det blev så ekstremt, at Malene virkelig skulle overveje, hvordan hun opførte sig, når hun gik ud, for overalt var der nogen, der genkendte hende. Jeg glemte hele tiden, at jeg gik med en ‘kendt person’, og jeg lavede bare pjat som altid. Det gjorde Malene også – men kun til grænsen. Og hun skulle hele tiden være forberedt på at blive fotograferet eller stoppet op. Nogle gange når Malene ikke orkede al den opmærksomhed, trak hun huen over hovedet, men som om det hjalp! Det kom vist som et chok for hende, at det trak SÅ meget opmærksomhed. Og ofte når vi gik sammen, synes jeg vist opmærksomheden til Malene var sjovere, end hun selv gjorde. En dag da vi gik på gågaden hjemme i Aabenraa, var der en pige, der hviskede til sin mor ‘ej Malene er blevet klippet’. Jeg kiggede bare mærkeligt og undrede mig over, hvordan hun vidste det – men nåårh jo hun havde jo langt hår i tv’et ;-) Nu er Malene jo flyttet til København, det er så dejligt at have hende tæt på. Opmærksomheden er blevet mindre. Der er da få, der genkender hende på gaden, men jeg har indtryk af, at hun nu mere er ‘kendt’ pga hendes blog, end at hun har været med i Paradise. Nu kan vi pjatte og være skabede på den gode gammeldags måde, uden Malene skal tænke på, om det bliver filmet i smug Malene har en kæmpe oplevelse med i bagagen, og jeg er stolt af at al den megen opmærksom ikke har steget hende til hovedet, men at hun blot har været sig selv hele vejen igennem. Hun har holdt fast i hendes egne meninger og principper – selvfølgelig med lidt hjælp fra mig (og andre veninder), når det hele har været lidt svært <3

Tak for denne gang.

Knus fra N

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Om at have en veninde, som er med i Paradise Hotel #2