Når man sidder fast i metroen...

Verdens bedste søndag!

 

Joey1

Jeg havde virkelig en fantastisk dag i søndags! Jack ringede til mig om lørdagen og spurgte, om jeg ville med ud og se Joey Moe optræde om søndagen. Jack er gode venner med Joey, så han kunne få os gratis ind. Selvfølgelig takkede jeg ja! Hvem ville da sige nej til en hyggelig dag i Kongens Have? Han hentede mig om eftermiddagen, hvor vi skulle mødes med Joey og deres anden kammerat Henrik. De tre skulle så køre sammen ind i Kongens Have på motorcykel. Det endte det så ikke lige med, da Jack havde lidt problemer med at finde vej, haha. Vi endte pludselig ude i den anden ende af byen – ja man skulle ikke tro, at han har boet herover hele hans liv! Men så fik jeg da set lidt mere af København, og så endda på motorcykel. Jeg er blevet ret pjattet med det, det er virkelig sjovt! Nå men vi nåede endelig ud i Kongens Have, og fik så lov til at komme med om bag det hele. Det var så underligt at få lov til at rende rundt omme bagved, hvor blandt andet City Bois også sad. Jeg fik hilst på Joey og Henrik og en masse andre søde mennesker! Under Joey’s optræden fik Jack og jeg lov til at stå på scenen over for, hvor vi havde en perfekt udsigt. Jeg mødte i løbet af dagen en masse søde piger, som kom over og sagde hej og fik et billede. Det er altid hyggeligt, når nogen kommer over. Da Joey var færdig med at optræde, skulle hele holdet ud at spise. Jack og jeg var så heldige, at vi fik lov til at komme med. Jeg må så dog indrømme, at jeg seriøst troede, at jeg skulle dø på vejen hen til restauranten! De tre gutter på motorcykel var ikke en god kombi! Jack har hele tiden kørt så pænt, når han har mig bagpå, men den fik bare gas! Typisk fyre at hidse hinanden sådan op, i stedet for at køre stille og roligt, men jeg nåede da sikkert frem. Efter spisningen kørte Jack mig hjem, da jeg skulle tidligt op og starte i skole dagen efter. Det var simpelthen så hyggeligt en dag, og virkelig den perfekte måde at tilbringe min sidste feriedag på <3

joey2

joey3

joey4
Mys M!

4 kommentarer

  • Lisa siv Nielsen

    Du var så smuk den dag Malene!
    (også den dag).

    HENRIK !!!
    ^ den flotte flotte mand! #teamhenrikforthewin

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henrik

    Super hyggeligt at møde dig, og fantastisk dag i hjertet af København. Synes altså vi kørte virkelig pænt Ha en dejlig aften

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      I lige måde selfieking! Jeg havde en fantastisk dag! :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Når man sidder fast i metroen...