"Er du ikke lige sød at flytte din brandbil?"

Skal man spille kostbar?

DSC_0021

Jeg sad og snakkede med min søs forleden dag om det der skide spil, der konstant er imellem kvinder og mænd i begyndelsen af et forhold. Når man lige begynder at date, så er der en kamp hele tiden omkring, hvem der skal skrive først, hvor ærlig må man være, og kan man tillade sig at være sig selv? Jeg er så træt af det der spil! Det er umuligt at finde ud af, og det ender altid med, at man taber på den ene eller den anden måde. Samtidig er vi jo allesammen forskellige, så der findes ikke én regel inden for dating, som gælder for alle kvinder eller mænd. Hvorfor kan man ikke bare være ærlig, og fortælle åbent om sine følelser, uden at fyren bliver skræmt og løber den anden vej? Det gælder selvfølgelig ikke alle fyre, men jeg har hørt om mange episoder, hvor dette har været tilfældet! Min søs prøvede pænt at forklare mig det på den her måde: “Altså en løve elsker jo at jage. Men hvis antilopen bare ligger sig på et sølvfad, så gider løven jo ikke i længden…” – Jeg kan godt se hendes pointe, og vi ved jo allesammen godt, at mænd elsker jagten. Det må ikke være for nemt for dem, så mister de hurtigt interessen. Det er jagten der er spændende og bekræftende for dem – men vi kan jo ikke jages hele livet? På et tidspunkt skal man da vide hvor man har hinanden henne, men hvornår ved man så, at man er nået til det tidspunkt? Til sidst sagde min søs også “Altså jeg er jo ikke en mand, så du skal ikke spørge mig!” – hvilket giver et klart billede af, at vi jo aldrig kommer til at forstå hvad de tænker – og dette er nok også gengældt den anden vej. Vi kvinder er altså ikke spor lettere at finde ud af. Mine veninder og jeg deler knap nok fælles holdninger omkring mænd, hvordan skal de så kunne regne ud, hvad vi hver især gerne vil have?
Jeg kan godt mærke, at det er længe siden jeg var på single-markedet, jeg kan slet ikke huske de mange spilleregler, og hvor grænsen går i forhold til at spille kostbar. Nu går jeg heldigvis ikke og leder efter min næste kæreste, men en skønne dag står han der vel, og så er det altså rart at vide hvordan man skal håndterer det, så man ikke smider det hele på gulvet!

Mys M!

3 kommentarer

  • Claire

    Ja, det er virkelig svært. Har haft noget kørende med en fyr siden maj, og tog så snakken med ham i torsdags, og sagde jeg var blevet glad for ham. Han så bare på mig med afsky, efter vi havde ligget en hel dag på et tæppe og kysset og nusset i fuld offentlighed og sagde at vi bare var friends with benefits. Kunne ikke lade være med at tænke om jeg skulle have ladet ham jage lidt længere. Lidt typisk mænd. Og så sidder man tilbage helt heart broken som kvinde :-(

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Det er jeg ked af at høre, den lyder hård :-/ Men jeg tror ikke, eller rettere sagt jeg ved, at du ikke kunne have gjort noget anerledes.. Hvis han virkelig var interesseret, så havde han ikke afvist dig, uanset hvor lang tid der var gået. Du fortjener en, som vil dig lige fra starten af – det gør vi allesammen! Og når den rigtige står der, så behøver man ikke at spille kostbar eller lade som om, så kan man bare være sig selv :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der skal da lidt spænding i et parforhold. Specielt i starten, det er her spændingen skabes :)

    Knus http://www.blueducklings.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

"Er du ikke lige sød at flytte din brandbil?"