Jeg flytter til…….
Jeg har endelig truffet en beslutning omkring, hvor jeg skal flytte hen efter sommerferien, også uanset om jeg har fået svar på mit studie. Jeg trænger til at flytte væk herfra, og jeg har derfor valgt at flytte hele vejen til København. Jeg har takket ja til et værelse ude på Amager, som jeg kan få lov til at flytte ind i fra D.7 juli. Jeg har dog ikke planlagt at flytte ordentlig før i august, da jeg gerne vil tilbringe min sommer herhjemme med min familie og i mine forældres lækre have. Men nu er beslutningen truffet! Jeg glæder mig rigtig meget til at flytte derover. Jeg har længe gået og drømt om at bo i København, og nu sker det endelig. Jeg må samtidig også indrømme, at det er en smule skræmmende. Det er jo lang væk fra min familie, og jeg ved, at jeg kommer til at savne dem rigtig meget i min hverdag. Men jeg er nødt til at gøre det her for mig selv, så jeg ikke gror fast i den samme hverdag hjemme i lille Rødekro. Jeg er nødt til at tage skridtet nu, så jeg kan komme videre.. Nu håber jeg bare at jeg kommer et på mit studie! Svarfristen er rykket til D.8 juli, så der må i meget krydse fingre for mig! Hvis ikke jeg kommer ind, så må jeg tage den derfra. Nu er beslutningen ihvertfald truffet, jeg flytter.
Når jeg får spørgsmålet: “Hvorfor blev det København?”, så kan jeg sagtens komme med en eller anden fin forklaring på, at det bare er verdens fedeste by, og alle bør opleve den imens de er unge. Men sandheden er, at jeg fik knust mit hjerte noget så voldsomt, og nu flygter jeg så langt væk fra det som muligt…
Mys M!
Hvor på Amager