Din skide dramaqueen!

Jeg snakkede forleden dag med AM omkring fyre og forhold, hvilket vi efterhånden snakker om konstant. Vi snakkede frem og tilbage omkring hvad vi ønsker i en mand, og hvad vi absolut slet ikke kan leve med. Vi blev enige om at lave en liste over alle de egenskaber, som vi finder tiltrækkende i en mand. Det skal lige siges, at AM’s svar på alt er lister! Jeg har lavet utallige af lister sammen med hende om alt fra mænd til mad. Nå men, vi sidder og laver den her liste, og jeg finder virkelig ud af, at jeg slet ikke ved hvad jeg vil have. Hvis jeg vælger det ene, så går jeg glip af det andet. Pludselig slog det mig, at jeg faktisk tit selv skaber drama. Jeg starter en diskussion eller finder noget at beklage mig over, blot fordi at jeg kan. En fyr kan være så sød og perfekt over for mig, men fordi det bliver for kedeligt og ensformet, så skaber jeg en diskussion over småting. Men hvorfor gør jeg det!? Hvad er der galt i at have en sød og stille fyr, hvor der aldrig opstår nogle diskussioner – det må da være skønt! Men næh nej, Malene her skal skabe sig og diskutere, ellers bliver det for kedeligt. Gud hvor er det egentlig dumt! Måske jeg vokser fra det? Hvis det løb ikke allerede er kørt.
Senere den aften ringede AM – hun var sur på den fyr hun dater, men vidste ikke om hun skulle starte en diskussion. Jeg overtalte hende til at droppe diskussionen og skabe unødvendig drama, hvilket der jo ikke var nogen grund til – hun ringede en time efter, og havde skældt ham ud…

Mys M!