Jeg lever i en boble…

I dag er det præcis én uge siden, at hele min verden lige ramlede sammen igen.. Det har været en rigtig hård uge, og det føles som om at der er gået en hel måned. Hver dag, hver time og hvert minut har været en kamp! Jeg føler mig som en zombie, der lever i min egen lille bobbel. Jeg ligger under min dyne stort set hele dagen og ser serie, afsnit efter afsnit… De sidste to dage er det Sex and the City, der har været den udvalgte serie. Så snart det ene afsnit slutter, så starter jeg det næste lige med det samme. Jeg ligger til langt ude på natten, for jeg kan ikke få mig selv til at slukke computeren og ligge i stilheden – for det er dér mine tanker begynder at køre rundt. Mine veninder har allesammen været der for mig, og besøgt mig på skift i løbet af ugen. Jeg kan ikke takke dem nok for deres støtte! De forsøger allesammen at få mig på andre tanker, men lige nu er jeg bare mest tryg foran skærmen, hvor jeg kan leve mig ind i anden verden, og glemme min egen for en kort stund. Så slipper jeg for at se mine tanker i øjnene, for det er jeg slet ikke klar til endnu.. Jeg er tryg lige nu i min lille bobbel, men jeg glæder mig virkelig også til at træde ud af den igen. At vågne op uden klumpen i maven, og kunne smile og grine helt oprigtigt. Jeg glæder mig til at blive glad igen…

Mys M!