Bagsiden af medaljen!

Jeg følte mig så utryg…

DSC_0008

Som jeg skrev i mit indlæg igår, så har der fulgt nogle negative ting med, efter min deltagelse i Paradise Hotel – i kan læse mit indlæg fra igår lige her.
Den værste episode jeg nok nogensinde har oplevet, var for cirka et halvt års tid siden. Jeg sad i bussen på vej til arbejde og en flok unge drenge satte sig rundt om mig. Kasper og jeg var netop gået fra hinanden og jeg var utrolig følsom på daværende tidspunkt. Drengene sidder højlydt og snakker om Paradise Hotel og den ene udbryder da også, at det er mig der har bollet på fjernsyn. Den samme dreng begynder så at spørge ind til PH, og jeg svarer ham meget kort for hovedet og forsøger at kigge den anden vej. Han bliver ved med at spørge om “jeg havde god sex med Kasper”, og jeg brød mig virkelig ikke om hans måde at tale til mig på. Jeg synes at han talte frygtelig nedladende til mig, og det undrer mig meget, hvordan man kan få sig selv til at snakke til et andet menneske på den måde. Jeg forsøgte som sagt at ignorere ham, men han nægtede at give op. Han begyndte pludselig at beskylde mig for at være racist, fordi jeg ikke ville svare på hans spørgsmål, og han svinede mig mildest talt til. Jeg følte mig simpelthen så utryg og jeg kunne jo ikke bare flygte ud af bussen. Det der skræmte mig mest var faktisk, at der sad andre mennesker i bussen, men ikke én eneste valgte at sige noget. Drengen talte utrolig højt og alle i bussen kunne høre hvad der foregik. Til sidst fik jeg simpelthen nok af hans tilsvinende ord, og jeg vendte mig mod ham med tårer i øjnene og udbrød: “Det er ikke din hudfarve jeg ikke bryder mig om, men din måde at tale til mig på!” Han fortsatte lidt efter, men de andre drenge synes pludseligt ikke, at det var så sjovt længere.
Endelig var bussen nået ud til Kolding Storcenter og jeg kunne komme ud! Jeg ringede med det samme til AM og brød fuldstændig sammen. Det er virkelig det værste jeg har oplevet. Både fordi jeg var så følsom på det tidspunkt, men også fordi jeg virkelig var rystet over, at et andet menneske kunne tale til mig på den måde – og så ikke engang se, hvor ondt det gjorde på mig.
Jeg havde faktisk aldrig troet, at jeg skulle dele den her historie med jer – men jeg synes også at det er vigtigt, at få fortalt omkring nogle af de negative oplevelser der også har fulgt med.

Mys M!

7 kommentarer

  • mettw

    De burde skamme sig burde de! Ingen fortjener at blive talt til på denne måde. Når det som er sagt og ved godt spørgsmål måske er en smule

    malplaceret men hvor er din fine bluse fra ? Mvh Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Den er fra SistersPoint og er købt i Kings & Queens :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Fedt du tør at fortælle de dårlige ting der følger med at være en kendt person. Det er simpelthen så sørgeligt at nogen kan være på den måde, sådan nogen folk må bare ikke få en ned med nakken! Jeg har lige et spørgsmål, som jeg har undret mig over – hvem er AM? Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Det er min veninde Annemette :-) har nævnt hende som AM i tidligere indlæg, men kan godt se, at det er der mange der ikke har fået med :-P

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Synes at det er så forfærdeligt, at folk kan være sådan mod dig/en person.Hvordan kan personer dog være sådan? Hvis jeg var der, ville jeg mande mig op og støtte op om dig, og sige at han/de skulle stoppe. Elsker dig virkelig så højt! Kan du huske et billede på instagram, hvor der var “en pige” der havde lavet et hjerte på hendes væg med dine billeder? Ja, det var så mig. Elsker dig og den person du er!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Det er så forfærdeligt at folk kan sige sådan noget. Hvis de ikke har noget positivt at sige, skal de bare helt lade vær. Og hvorfor kunne de dog ikke bare ignorer dig? Ville ønske, at det var mig der sad der i bussen med dig, for så ville jeg sige; “hvorfor kan i ikke bare lade hende være?” Jeg forstår virkelig ikke de mennesker. Ps: jeg har fuld forståelse og jeg elsker dig og den måde du er på!❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Det er forfærdeligt, at de kan få sig selv til at snakke sådan til dig, men det er endnu værre, at der ikke er én i bussen der mander sig op, og beder dem stoppe. Hvor er folk bare egoistiske.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Bagsiden af medaljen!