Never look back
Jeg er ikke typen der går og fortryder – det er livet simpelthen for kort til. En af mine veninder lærte mig for nogle år tilbage dette ordsproget: “Hellere gøre noget du fortryder, end at fortryde noget du aldrig fik gjort”. Det er et citat, som jeg forsøger at leve efter. Alle mine handlinger her i livet, har gjort mig til den jeg er idag. Jeg tager mange chancer i mit liv og så må det bære eller briste. Jeg nægter dog at bruge min energi og tid på, at gå og fortryde nogle af de valg, som jeg har truffet. Jeg kan da godt skuffe mig selv og blive ked af det, men jeg fortryder vitterlig intet.
Jeg er ofte blevet spurgt, om jeg har fortrudt noget af det jeg gjorde inde på Paradise Hotel og svaret er nej. Jeg er flov over nogle af mine handlinger, og jeg har da siddet med hænderne oppe foran øjnene og krummet tæer over nogle af afsnittene – men jeg fortryder intet. Jeg er den jeg er, og det står jeg ved. Jeg synes det er ærgerligt at bruge sin tid på at fortryde nogle handlinger, som man ikke længere kan ændre på. Sket er sket og så må man tage skridtet videre. Til gengæld synes jeg, at det er vigtigt at man lærer af sine fejl og tager det med sig videre i fremtiden.
Mys M!
Et paradiserelateret spørgsmål: Hvor lang tid gælder ens kontrakt ? :-D