Om at være nyforelsket og adskilt

Jeg skylder jer en opdatering!

blooog

Det er næsten en måned siden, at jeg sidst skrev et indlæg på bloggen – og tiden er bare fløjet afsted! Som I nok har fået med, så var jeg jo på en lang ferie i USA, og det er også primært derfor, at jeg ikke har fået opdateret bloggen. Jeg forsøgte at nyde min ferie og koble fuldstændig af, så tiden blev ikke brugt foran min computer. Jeg kom hjem for en uges tid siden, men der har bare været meget. Jeg flyttede jo to dage inden vi rejste afsted på ferie (hvis ikke I har fået min flytning med, så kan i læse mere om den lige HER), så jeg kom hjem til værelse fyldt med flyttekasser og møblerne stod bogstaveligtalt på højkant. Jeg kunne ærlig talt slet ikke overskue det, så de første dage hjemme bestod udelukkende af overspringshandlinger. Jeg fik brugt tid sammen med mine veninder, K og så har jeg selvfølgelig også været på pokémon jagt – ja jeg fanger pokémoner, og jeg elsker det! Nu har jeg fået pakket en del ud, jeg mangler dog et nyt tøjskab, så alt mit tøj ligger i sække og under mit make-up bord. Det er rimelig uoverskueligt, også fordi jeg skal arbejde hele den her uge, så jeg kan ikke lige finde tiden til et smut i IKEA. Jeg er heldigvis vant til at bo i flytterod, og Matildes (min nye roomie) far hang mit gardin op i morges, så nu behøver jeg ikke at vågne konsekvent kl.6 hver morgen når solen står op. Bortset fra det kaotiske flytterod, så er jeg allerede meget glad for mit nye hjem. Matilde er virkelig sød, beliggenheden er perfekt og lejligheden er skøn! Selvom jeg har sagt det nogle gange før, så lover jeg at prioritere bloggen noget mere – I må til gengæld snart kende mig så godt, at I ved jeg får de her stille perioder. Jeg savner bloggen, der er bare så meget lige nu, så jeg håber endnu engang på jeres forståelse.

Mys M!

1 kommentar

  • Valerina

    Husk at tænke på dig selv (det er jeg selv dårligt til tit) også skriv et blog indlæg når du har tid og overskud til det smukke Malene 😱😃❤

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Om at være nyforelsket og adskilt