Turen går til Århus!

Jeg ligger søvnløs hver nat!

 

DSC_0128

Der har været en smule stille på bloggen den sidste uge, og det skyldes, at jeg slet ikke har haft noget som helst overskud! Jeg har været i kæmpe søvnunderskud, og jeg har ikke haft noget energi hele ugen – og det har været så frustrerende.. Jeg var jo i Århus sidste weekend for at besøge Anna og Villian, som var virkelig hyggeligt og tiltrængt! Villian er helt igennem en fantastisk dreng, og det var så dejligt at se dem begge to igen. Anna og jeg var i byen om lørdagen, og det gik ikke lige frem stille for sig. Jeg har ihvertfald ikke festet sådan længe, og jeg kom aaaalt for sent hjem i seng. Det resulterede så også i, at jeg startede denne her uge ud med alt for lidt søvn. Da mine længerevarende tømmermænd (ja jeg havde det skidt i hele tre dage!) endelig forsvandt, kunne jeg bare slet ikke finde ro i kroppen. Jeg har haft en meget presset uge, og jeg er kommet sent hjem hver aften i den her uge pga skole og arbejde. Når jeg så endelig ligger i min seng sent om aftenen, så ligger jeg og tænker alle mulige ting. Jeg har vendt og drejet mig i op til flere timer, før jeg endelig kunne falde i søvn. Jeg var ved at være godt opgivende i torsdags, for dagene bliver pludselig så lange og uoverskuelige når man mangler søvn. Jeg tog så hjem til mine forældre i Jylland torsdag eftermiddag, for vi er på pinsetur med hele familien i den her weekend. Endelig kom jeg hjem i ro, og kunne bare slappe fuldstændig af og rigtig nok – jeg faldt i søvn med det samme hovedet ramte puden torsdag aften og jeg sov hele natten igennem! Det er utroligt hvor meget en presset hverdag kan påvirke en så meget fysisk – jeg mærker det ihvertfald hurtigt. Men nu har jeg fået fornyet min energi, og er klar til at tage hjem imorgen og se en hård uge i øjnene. Vi har to eksamner her i slutningen af maj, så vi er rigtig presset lige for tiden – lige som mange andre studerende er og bliver i den kommende tid.

Mys M!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Turen går til Århus!