Jeg har ikke været helt ærlig over for jer…

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har haft en hård periode, siden jeg flyttede til København. Det skyldtes primært mit nye studie, som både har været krævende og stressende. Oveni det flyttede jeg til en ny, meget stor og fremmed by, som også har taget rigtig meget af min energi. Det hele har været så omvæltende, og jeg har ofte været ved at give op på det hele. Nu er jeg dog færdig med 1 semester (efter min eksamen på tirsdag), og det hjælper altså en hel del. En kæmpe byrde er faldet af mine skuldre – for en kort stund ihvertfald. Samtidig har jeg fået mit eget værelse, som pludselig gør det mere hjemligt for mig her i København. Jeg har dog ikke været helt ærlig over for jer, for der har været endnu en årsag til, at jeg har gået og følt mig rigtig nedtrykt. Jeg mistede en af mine bedste venner, og samtidig min store støttepæl. Når jeg skriver “mistet”, så er han ikke død – men det kunne lige så godt være tilfældet. Det har gjort frygteligt ondt og savnet har været enorm.  Jeg kan ikke gå i detaljer med hvad der præcis er sket, det er en privatsag mellem ham og jeg. Jeg deler det dog med jer, for det har fyldt så meget i min hverdag, men jeg har ikke kunne få ordene ned. Jeg er virkelig dårlig til at give slip på folk, især hvis de har haft en stor betydning for mig. Jeg er helt sikkert ikke ene om at have det sådan, men det er sådan virkelig gået op for mig i løbet af de seneste par måneder. Jeg ved ikke hvorfor, at jeg har så svært ved det, det bunder måske i en manglende tryghed. Jeg skal lære, at det er okay at lade nogle folk gå. Ikke alle er værd at holde fast på, især ikke hvis de gentagende gange sårer mere end de gavner. Jeg har skrevet flere gange herinde på bloggen, at jeg er en person, som ofte giver folk en chance til. Alle mennesker kan begå fejl, og jeg er med den overbevisning, at alle fortjener at få en chance til at bevise, at de virkelig angrer deres fejl. Jeg synes dog bare, at jeg ofte ender med at brænde nallerne igen. Tabet og savnet har taget rigtig hårdt på mig, og det ved de nærmeste omkring mig også. Så dette har været den største årsag til, at jeg har været så fraværende på bloggen. Jeg er en utrolig følsom pige, hvilket jeg er ret træt af nogle gange. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne lukke af og give slip – men det har jeg bare så svært ved. Så jeg må acceptere, at jeg nu engang må tage de her ture, hvor jeg ryger helt ned i mit hul.
Jeg har været lidt i tvivl, om jeg skulle dele dette med jer, men jeg forsøger jo at være så ærlig over for jer skønne læsere som muligt. Det er også rart at få det ud, det tog mig bare lang tid at nå hertil <3

Mys M!