Jeg har overvejet at flytte hjem…

Jeg har det seneste stykke tid haft en hård kamp med at holde mig selv oppe. Det er svært for mig at forklare, hvad der præcis er årsagen til det – det er en kombination af mange ting. Jeg føler mig rigtig ofte alene, selvom jeg jo udemærket godt ved, at jeg ikke er det. Men selvom jeg er omringet af en masse skønne mennesker, så føler jeg mig bare  alene meget af tiden. Jeg havde en lang snak med min mor forrige weekend, hvor jeg prøvede at forklare hende, hvordan jeg går og har det. Vi kom ikke rigtig frem til noget håndgribeligt, for jeg ved ikke hvad det hele bunder i. Jeg synes at skolen er ekstrem hård, men jeg er samtidig så glad for mit valg af studie. Det er hårdt at starte på nyt arbejde, men jeg elsker mit nye job, og det er blevet et sted, hvor jeg virkelig føler mig hjemme. Jeg føler mig ensom i København, men jeg har så mange mennesker omkring mig. Jeg kan simpelthen ikke forklare det bedre end, at jeg bare har det træls – som man siger på klingende jysk. Min mor snakkede om, at det muligvis kunne skyldes årstiden. Jeg har dog aldrig lidt af de såkaldte vinterdepressioner, men én gang skal jo være den første. Jeg overvejede meget kraftigt at flytte tilbage til Jylland, fordi savnet til min familie er så stort. Jeg får samtidig en helt anden ro omkring mig, hver gang at jeg er hjemme. Men man kan jo heller ikke flygte hver gang, at tingene ikke lige går som smurt. Jeg jo rigtig glad for min hverdag i København, og jeg ville bestemt heller ikke føle mig hjemme i lille Rødekro, hvor der absolut ikke sker noget som helst. Jeg tror bare, at jeg mangler et sted at kalde “mit hjem” – det har jeg ikke haft i flere år, da jeg aldrig har følt mig tilpas og hjemme i hverken Kolding eller i Rødekro. Jeg troede, at København ville blive mit sted, og der er selvfølgelig også kun gået tre måneder, så jeg giver ikke op endnu! Jeg glæder mig bare meget til, at jeg snart får lidt ro indeni…

Mys M!