Om at fylde 25 og være single!

Når man pludselig bliver ramt af bumser!

bumser

(Snapchat: m.sandgaard)

Jeg har fået et ordentlig hak i min selvtillid, grundet at min hud er slået fuldstændig ud! Det startede kort efter, at jeg begyndte på p-piller (efter en længere pause), og jeg har haft så svært ved at håndtere det! Jeg havde lidt forventet, at jeg ville slå en smule ud i den første periode – men det blev kun værre for hver uge der gik. Jeg nåede til et punkt, hvor jeg slet ikke kunne holde ud, at kigge mig selv i spejlet! Det var virkelig slemt. Jeg har været rigtig god til at skjule det på mine billeder, men billedet her viser det bedst mulig. Det ser måske ikke så slemt ud i nogens øjne, men jeg har aldrig haft særlig mange bumser – heller dengang jeg var teenager. Jeg har altid bøvlet med de såkaldte “stress-bumser” på hagen, hvor jeg bliver ramt i hårde perioder. Det kunne man faktisk også se inde i PH, hvor jeg i de sidste par uger var rimelig hårdt ramt. Det var psykisk hårdt i længden at være i Mexico, og det kunne virkelig ses på min hud, at jeg var under en del pres. Kort inden jeg flyttede til København, var min hud simpelthen blevet så fin. Jeg var kommet om på den anden side af bruddet, og havde det pludselig rigtig godt! Jeg nåede at få et glimt af en perfekt sommer i København, og jeg var inderlig glad igen. Dette kunne ses så meget på min hud, og jeg var lykkelig over, at være sluppet af med mine “stress-bumser”. Den glæde varede dog ikke ved særlig længe, for pludselig slog min hud fuldstændig ud – og på en helt anden måde, end jeg er vant til. Jeg fik pludselig bumser steder i ansigtet, hvor jeg aldrig har haft en eneste bums før. Det har taget sindssyg meget på min selvtillid, at rende rundt med så uren hud. Jeg var forbi lægen med det i sidste uge, og han syntes “desværre” ikke at det var så slemt, at jeg kunne få specielle p-piller imod det. Man kan få nogle p-piller, som er specielt egnet til piger med akne. De øger dog risikoen for blodpropper, så det er kun i slemme tilfælde, at de vælger at udskrive dem. I stedet fik jeg en salve, som jeg har brugt i cirka en uge nu. Den har allerede gjort underværker, og jeg er simpelthen så glad! Det er utroligt hvor meget ens udseende kan gøre ved ens selvtillid – eller ihvertfald ved min. Jeg har været meget påvirket af det, så jeg håber virkelig, at salven kan tage det hele!

Mys M!

10 kommentarer

  • Silje

    Hei, har selv opplevd det du beskriver her, og i mitt tilfelle var det p-pillene som var grunnen. Det er hormoner i p-pillene som kan gi deg ufin hud, jeg ble anbefalt av min lege et hormonfritt alternativ http://www.hormonfritt.no Og etter det har det blitt mye bedre for meg. Men folk reagerer forskjellig, og jeg har og lest at man kan bli bedre i huden av p-piller. Vet ikke hva man skal tro, men i mitt tilfelle ble det bedre. Lykke til videre :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Tusind tak for tippet! Hvis det bryder ud igen, så må jeg endnu en tur forbi lægen. Men indtil videre virker den salve jeg fik heldigvis! :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Hej Malene. Hvad hedder den salve du fik fra lægen? Gør den ikke huden ekstra tør?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Den hedder Clindoxyl, og jo den udtører huden ekstrem meget. Så det kræver en god dagcreme samtidig :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bobby

    Min læge udskrev uden kommentar eller andet p-piller mod akne til mig. Skræmmende hvis de skulle være “ekstra” farlige.
    Jeg kan dog sige at min hud aldrig har været flottere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      De øger risikoen for blodpropper, så da mit tilfælde ikke var “slemt nok”, ville min læge ikke udskrive dem til mig. Salven virker heldigvis udemærket for mig :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jan Larsen

    Jeg kender godt det med, at man fokuserer meget på en eller anden negativ ting ved éns udseende, men det er som regel kun én selv, der virkelig ligger mærke til det, men jo det kan være hårdt for selvtilliden. Som repræsentant for det modsatte køn, må jeg da lige slå fast, at der skal MEGET mere til end nogle bumser for at ødelægge dit udseende, så op med selvtilliden igen, Malene og ha’ en fantastisk uge

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Tusind tak, hvor er du sød! Dejlig kommentar at få :-) og ja jeg ligger helt klart mere mærke til det selv, end hvad alle andre gør.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Hvad hedder den der salve du havde brugt??

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Om at fylde 25 og være single!