Siden mit indlæg tidligere idag (læs lige HER), er jeg allerede blevet bombarderet med spørgsmål f
Se næste indlæg >
Når veninden vælger kæresten…
De fleste af os kender godt til at være forelsket, og hvor forgabt man kan være i et andet menneske. I et af mine tidligere indlæg (Læs lige HER), stillede jeg dog spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er sundt at være forelsket. Mange har en tendens til at vælge kæresten frem for sine venner eller veninder, hvilket nok er det mest forkerte og det dummeste, som man overhovedet kan gøre! Selvfølgelig er det okay, at kæresten kommer i første række i de fleste tilfælde, men man skal altså også huske sine venner og veninder. De har været der hele vejen igennem, ofte også inden kæresten kom ind i billedet, og det er derfor heller ikke fair, hvis man pludselig vælger dem fra. Jeg er selv rigtig dårlig til det, da jeg har en tendens til at blive fuldstændig “opslugt” i min kæreste. Jeg har selv sat mine kærester i første række, og jeg må desværre også tilstå, at jeg til tider ikke har været der nok for mine veninder. Mine veninder kan altid ringe til mig, og jeg vil altid finde tid til at snakke med dem, men jeg har ofte valgt at tilbringe min tid sammen med en kæreste frem for med en veninde. Dét skal der også ændres på, for det er altså ikke sådan det skal være! Nu hvor jeg selv er blevet single, har jeg virkelig fundet ud af hvor ondt det gør, når ens veninder vælger deres kæreste frem for en. Jeg hader det! Og jeg bliver samtidig virkelig skuffet og såret… Og hvad vil de så gøre, hvis nu de går fra kæresten? Forventer de så bare, at jeg står klar igen? Jeg gider da ikke at blive sat på standby, blot fordi den nye kæreste er mere spændende end mig. Jeg er for nylig blevet rigtig skuffet over én af mine veninder, og det gør virkelig ondt, at jeg fuldstændig bliver tilsidesat til fordel for hendes nye kæreste. Nu har jeg som sagt selv været rigtig dårlig til det, men nu hvor jeg har mærket det på egen krop, så tager jeg det helt klart med mig, så jeg ikke begår samme fejl igen.
Mys M!
Jeg har en lidt skør tankegang omkring det her emne, som jeg lige fik lyst til at dele med dig :grinning: Jeg ser sådan på det, at familie og venner er som sund kost – de er fuldstændig uundværlige, og man skal have dem i sin dagligdag for at kunne fungere ordentligt. Men netop derfor er de altså bare heller ikke særligt spændende!! En kæreste er så ens slik – lidt forbudt, men man kan ikke holde sig fra det alligevel. Og man ved man altid kan komme tilbage til at spise rugbrød, når det er blevet for meget, eller man eventuelt er blevet forladt af “slikket” :joy:
Jeg har aldrig selv haft en kæreste. Har selvfølgelig været forelsket, og ved jeg er fuldstændig utålelig når det står på, men har aldrig ditchet en veninde fremfor en kæreste, i og med det ligesom ikke har været en mulighed :grinning: Bare lige for at understrege, at det ikke er mig selv jeg forsvarer hér :smile: Èn af mine bedste veninder prioriterer sin kæreste ret højt, da de ikke ses så tit. Derfor har hun også ditchet mig en del gange, men det gør mig ikke vred overhovedet, for jeg ved jeg betyder ligeså meget som hendes kæreste, hvis ikke endda mere. Netop fordi jeg er hendes rugbrød. Hun ved jeg altid er her, og omvendt.
Der er selvfølgelig altid en grænse for, hvor meget man skal finde sig i. Men jeg håber min kommentar måske kan muntre dig lidt op. Det er spild af tid, at du sammenligner dig selv med din venindes kæreste, for du kommer højst sandsynligt aldrig i nærheden af at være ligeså interessant som at “spise slik” – til gengæld er du meget vigtigere i sidste ende <3 Og sundere, haha!