Min frygt for balloner

Som jeg har skrevet et par gange før, så er jeg bange for balloner. Jeg kan ikke huske helt præcis hvornår det startede, men jeg har ikke altid haft det sådan. Jeg husker, at jeg elskede balloner, da jeg var helt lille. Jeg har leget ballondans til adskillelige af fødselsdage – hvilket jeg slet ikke kan forstå nu! Det første jeg husker omkring min frygt, var en dag jeg sad i bussen på vej hjem fra skole. Bussen var helt proppet og to små drenge havde balloner med. Jeg kan huske, at jeg hele tiden sad og frygtede, at de pludselig skulle sprænge. Drengene spottede så, at jeg sad og kiggede skræmt på dem, så de sprang en af balloner med vilje – sikkert for at drille mig, virkelig respektløs, men de var selvfølgelig ikke særlig gammel. Jeg fik tårer i øjnene, og var faktisk nødt til at stige af bussen det næste stop. Lige siden den episode har jeg stået ved, at jeg ikke kan lide balloner. I starten var jeg flov over det, og jeg synes det var pinligt at indrømme, men til sidst sagde jeg det bare. Jeg var træt af at føle mig utilpas til diverse fester, hvis der var balloner indblandet.

Jeg har oplevet flere forskellige episoder, hvor det har været et problem for mig. Både til fødselsdage, konfirmationer, nytårsaftener, restauranter og sågar i butikker. Jeg har altid kunne snige mig væk fra det, men nede i Mexico var der en episode, hvor jeg var nødt til at bide tænderne sammen. Da jeg var til casting på Paradise Hotel, havde jeg fortalt om min fobi over for balloner. Jeg klarede mig også næsten igennem alle festerne dernede, men én af de sidste aftener, måtte jeg se min frygt i øjnene. Vi skulle have High School fest, og jeg kunne godt regne ud, at der højest sandsynligvis ville være balloner. Jeg snakkede med produktionen kort før festen og forklarede dem, at jeg altså virkelig ikke havde lyst til at skulle deltage med balloner over det hele. Den aften skulle vi lave vores cheerleader show, og vi aftalte, at jeg dansede vores rutine med ballonerne hængende på væggen, og efterfølgende ville de pille dem ned. Det var så svært at bevare masken, men jeg bed tænderne sammen. Det er heller ikke så slemt, når ballonerne bare hænger – men hvis folk begynder at lege med dem, så går jeg helt i panik. Efter vi havde danset vores rutiner, gik jeg ned på croco (det første værelse), og sad og ventede på, at de andre gæster fik fjernet ballonerne.

Jeg har lært at acceptere, at jeg bare ikke kan lide de dumme balloner. Folk griner stadigvæk af mig når jeg fortæller om min fobi, men når de først ser min reaktion, så forstår de også, at jeg virkelig mener det! Er der andre end mig, som har det på samme måde?

Billedet er fra den aften, hvor i kan se de fine balloner i baggrunden. I kan se hele afsnittet lige HER :-)

Mys M!