Det jeg frygter allermest…

Jeg er ved at erkende det faktum, at jeg er 24, single og bor hjemme hos mine forældre.. Det lyder ikke specielt sindsoprivende, men jeg er ved at acceptere, at det blot er den situation jeg står i lige nu. Da jeg lige var flyttet hjem igen, synes jeg det var et personligt nederlag at skulle bo hos mine forældre, men det er slet ikke så slemt. Jeg nyder at være hjemme og se mine forældre hver dag. Det er lige før at det rent faktisk skræmmer mig, at jeg snart skal ud og stå på mine egne ben. Jeg føler mig tryg og sikker herhjemme og det er klart, at den tryghed kommer jeg til at mangle rigtig meget! Når det så er sagt, så glæder jeg mig til at starte på en frisk. Jeg trænger til at begynde helt forfra på mit “nye liv”. Der er dog én ting, som jeg virkelig går og frygter lige for tiden.. Jeg er så bange for, at jeg ender alene og ensom. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg nok skal komme ud og møde en masse nye mennesker, jeg har mine skønne veninder og min familie, men jeg frygter så meget, at jeg aldrig finder en kæreste igen.. Ikke fordi at jeg ikke vil møde nogle fyre, for jeg er ikke typen der sidder derhjemme og venter, men jeg er rigtig bange for, at jeg aldrig tør at åbne mig op igen.. Det er sikkert normalt at tænke sådan så kort efter et brud, men det er faktisk noget jeg tænker rigtig meget over. Jeg er slet ikke klar til at skulle date, og det næste lange stykke tid, skal det kun handle om at finde mig selv igen. Men jeg håber inderligt, at jeg en skønne dag tør at åbne mig op igen. Det er min største frygt lige nu…

Mys M!