Goodiebox / Maj

Det ved I ikke om mig!

DSC_0059

Der er stadigvæk mange ting, som i ikke ved om mig.. Vi gemmer allesammen på vores hemmeligheder og skøre vaner. Jeg har delt nogle af mine pinlige vaner med jer (Læs indlægget lige HER), og nu fik jeg lige lyst til at dele nogle flere med jer. Det kan godt være at jeg har røbet nogle af dem for jer før, men jeg er sikker på at der også er nogle helt nye i blandt!

– Jeg er et kæmpe rodehovede! Det har jeg faktisk altid været, men det er organiseret rod. Jeg kan altid finde mine ting, for jeg ved lige præcis hvor de ligger. Jeg kan også sagtens finde ud af at rydde op, især hvis jeg ved at jeg får besøg. Men når jeg bare tuller rundt og er mig selv, så elsker jeg at rode..

– Jeg er ekstrem bange for nåle! Og jeg lider også af højdeskræk. Jeg har faktisk en del ting, som jeg ikke bryder mig om, men disse to er de værste! Jeg kan begynde at græde, hvis blot jeg ser en nål.. Og højdeskrækken mærker jeg oftest til når jeg er ude og flyve, og derfor forsøger jeg også altid at undgå vinduespladsen, så jeg slipper for at kigge ned.

– Jeg sover med bamser i min seng.. Jeps, jeg er 24 år gammel, og jeg sover stadigvæk med mine bamser!

– Jeg har en navlepiercing og fire huller i ørerne (et i venstre og tre i højre). Jeg har dog fået betændelse i et af mine huller, så jeg har været nødt til at tage den ud igen. Det er jeg ikke helt tilfreds med, så nogle gange sikrer jeg mig lige, at hullet ikke gror sammen, hæhæ.

– Jeg elsker at synge med i bilen, også selvom der er andre med. Det er så hyggeligt at sidde og synge med. Min mor er dog ikke altid helt tilfreds og skruer oftest så højt op for lyden, at hun ikke kan høre mit skråleri omme bagi.

– Jeg lider af en hemmelig sygdom, som kun mine nærmeste kender til. Jeg ved ikke om jeg nogensinde bliver klar til at kunne fortælle jer omkring den, men det må tiden jo vise.

– Jeg er allergiker og det er virkelig noget jeg hader! Jeg har lavet en indlæg omkring livet med allergi, som vil komme på bloggen imorgen. Jeg håber at i har lyst til at læse med :-)

Mys M!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Goodiebox / Maj