10 ting kun piger forstår

Jeg skal flytte!

flytte

Efter snart et år på Amager, skal jeg om et par måneder flytte herfra. Det er med meget blandede følelser, for jeg er virkelig faldet til herude. Jeg kender området så godt, og jeg er faktisk begyndt at kalde det for mit hjem – ja hvem skulle have troet det? Det her vil altid været mit første hjem i København, så det har fået en helt speciel betydning for mig. Jeg har haft både op- og nedture imens jeg har boet her, og der er generelt sket rigtig meget imens jeg har været her – og de minder tager jeg selvfølgelig med mig. Jeg startede ud på et møbleret værelse, formåede at låse mig selv ude i den første uge, og farede vild adskillelige gange. Nu har jeg endelig mit eget værelse, hvor jeg er faldet godt på plads og jeg er samtidig blevet ret kendt her i området. Så det bliver helt sikkert vemodigt, at skulle sige farvel om et par måneder. Grunden til at jeg skal flytte er, at min udlejer har valgt at sælge lejligheden. Min roomate og hans kæreste vil gerne flytte sammen, hvilket er ganske forståeligt, så de skal ud og finde en ny lejlighed sammen. Det kom meget pludseligt fra den ene dag til den anden. Jeg havde jo lidt regnet med, at jeg skulle være her på Amager, indtil jeg er færdig med mit studie til januar. Sådan bliver det så ikke, men jeg har affundet mig med det, og nu glæder jeg mig faktisk. Jeg har søgt med lys og lygte, og har endelig været så heldig, at jeg har fundet et nyt skønt sted. Det fortæller jeg mere om i et andet indlæg, når de sidste ting lige er faldet på plads, men det er noget som jeg ser meget frem til!

Mys M!

2 kommentarer

  • Anita

    Bliver simplethen nødt til at spørge, hvor din trøje er fra? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

10 ting kun piger forstår