Jeg støtter ikke altid mine veninder…
Jeg har haft mange veninder i løbet af årene – nogen har holdt ved indtil nu, imens andre er gledet væk med tiden. Jeg har altid været meget taknemlig for mine veninder, og de betyder også rigtig meget for mig. Der går ikke én dag, hvor jeg ikke taler med mine veninder, og de er allesammen mine støttepæle på hver deres skønne måde. Jeg har dog på det seneste været i nogle dillemaer, hvor jeg synes, at jeg har haft svært ved at støtte mine veninder fuldt ud. Jeg ville da ønske, at jeg bare kunne sige, at jeg altid vil støtte mine veninder – men sandheden er bare, at det gør jeg ikke. Jeg har enormt svært ved at støtte mine veninder, hvis jeg personligt selv synes, at de træffer den forkerte beslutning. Det handler overhovedet ikke om, at jeg er bedrevidende, eller at jeg altid har ret. Det handler nok et eller andet sted mere om, at jeg bare forsøger at beskytte dem. Jeg ønsker jo på ingen måde, at se mine veninder blive såret. Det gør ondt helt indeni, hvis mine veninder har det skidt. Mine veninder har altid støttet mig, sådan har jeg ihvertfald følt det, og jeg ønsker jo at gøre gengæld. Det er bare umuligt for mig nogen gange, når alt inden i mig skriger, at de træffer den forkerte beslutning.
AM har igennem vores venskab, været en smule hårdt ramt, af mine nogen gange hårde råd og holdninger. Det skyldes nok primært, at hun er så meget yngre end mig. Jeg ser hende nogen gange begå nogle af de samme fejl, som jeg selv gjorde i hendes alder, og jeg ønsker hende jo kun det bedste. Jeg havde en lang snak med min mor omkring dette, da jeg var hjemme i påsken, for jeg er virkelig splittet. Hun var enig med mig i, at det er okay, at jeg ikke altid er enig med mine veninder. Det er dog vigtigt, at jeg lader dem begå deres egne fejl, og så må jeg forsøge at støtte dem alligevel. AM ved også godt, at jeg er en kvinde med faste holdninger, og at jeg har problemer med at støtte hende altid. Jeg har lovet hende, at jeg vil gøre alt hvad jeg overhovedet kan, for at støtte hende i hendes beslutninger. Hun støtter også altid mig, og jeg mener virkelig altid! Så jeg skylder hende, at gøre det samme – eller ihvertfald bare at prøve på det.
Jeg kunne godt tænke mig, at høre jeres meninger omkring det. Skal man altid støtte sine veninder, lige meget hvad – eller er det okay at komme med sine egne meninger, også selvom de er hårde?
Mys M!
Jeg synes det er fint at sige sin mening, men der er måder at sige det på. Det er virkelig vigtigt at selvom du giver udtryk for din mening, at du også siger at du selvfølgelig er der for hende, og hvis det virkelig er det hun vil, så støtter du hende. Folk er forskellige og noget kan måske være rigtigt eller forkert for dig og anderledes for hende. Som din mor sagde, folk skal begå deres egne fejl for at lære fra dem. De bedste veninder jeg har, jeg aldrig kunne være uden, er dem jeg ved jeg kan sige alt til og de ikke dømmer mig på det, får mig til at føle mig nede eller forkert. Det kan jeg få fra alle andre! Det er ikke det jeg har brug for, når jeg kommer til min veninde med noget . Pas på at de en anden gang måske ikke føler de kan sige noget personligt uden at skal rettes på. Så har man ikke lyst til at åbne sig. Håber det kan hjælpe og giver mening:) Sådan har jeg det personligt. Sig din mening, men husk at sætte dig i din venindes sted.