Jeg gider ikke at lyve…

Jeg snakkede med AM i går aftes, jeg havde enormt svært ved at finde ro, fordi tankerne kører rundt i hovedet på mig hele tiden. Så hun ringede til mig lidt over midnat, og vi snakkede i cirka en halv times tid. Det er virkelig skønt, at mine veninder bare er der for mig døgnet rundt! Nå men, hun siger så til mig, at hun undrede sig lidt over mit indlæg tidligere (Læs det lige HER). Hun forstod ikke hvordan jeg kunne være i stand til, at blotte mig sådan på bloggen og indrømme og fortælle i åbent forum, at jeg faktisk går og har det rigtig dårligt. Jeg prøvede at forklare hende, at bloggen er min måde at komme ud med mine følelser på. Det giver en vis lettelse, at skrive mine følelser ned. Samtidig så gider jeg heller ikke at lyve. Jeg gider ikke at lade som om, at jeg går og har det godt hele tiden, når sandheden er den stik modsatte. Jeg gider ikke at fremstå stærk og glad, når jeg egentlig er meget sårbar og følsom lige for tiden, hvilket jo kun er menneskeligt. Jeg lovede jer, da jeg åbnede bloggen, at jeg vil være så ærlig og åben over for jer, som jeg overhovedet kan være. Man kan selvfølgelig diskutere om jeg giver for meget af mig selv, men jeg bruger bloggen til at udtrykke mine følelser, og det har jeg bare brug for en gang i mellem – især lige for tiden. Samtidig er det så fantastisk, at jeg modtager så meget støtte fra jer skønne læsere. Jeg modtog så mange dejlige og varme beskeder efter mit indlæg igår, og jeg kan ikke takke jer nok! Jeg har desværre ikke nået at svare på alle beskederne, men i skal bare vide, at de betyder rigtig meget for mig <3

Mys M!