Nogen gange er man nødt til at give op…

Der har været en smule stille her på bloggen i den her uge, og jeg må også ærligt indrømme, at jeg ikke helt har været på toppen. Der er ikke sket noget alvorligt, og som jeg også skrev i mit indlæg igår, så nyder jeg at være i København. Jeg har dog bare været lidt mut de sidste par dage, da jeg desværre nok er nødt til at indset, at man ikke altid kan få det, som man gerne vil have. Jeg har tidligere lavet et indlæg omkring, at man skal kæmpe for de ting, som man gerne vil opnå her i livet (læs indlægget lige HER). De ting som er værd at opnå, er også værd at kæmpe for. Jeg har altid sagt: “Man kan, hvad man vil”, men jeg er desværre nødt til at erkende nogen gange, at det ikke altid er sådan. Nogen gange er det lige meget hvor hårdt man kæmper, så er det bare ikke nok. Jeg er ikke så god til at lade ting ligge, og det var meget værre da jeg var yngre. Jeg havde frygtelig svært ved at lade diskussioner ligge, og især svært ved at give slip. Jeg er heldigvis blevet meget bedre til det, men det kommer stadigvæk op i mig nogen gange. Jeg er blevet bedre til at indset, at hvis man har kæmpet alt hvad man kunne, og virkelig ikke har mere at give af sig selv – så er der ikke andet at stille op. Så længe man kan kigge tilbage og tænke: “Jeg gjorde alt hvad jeg kunne…”, så kan man med god samvittighed bevæge sig fremad uden at kigge tilbage.

Mys M!