Jeg er dødsdømt i København!

“Folk i København er snobbet og arrogante!”

sjælland

Der er en del fordomme på tværs af jyder og københavnere, og sådan har det nok altid været. Jeg har ofte fået at vide af mange jyder, at københavnere er langt mere snobbet og arrogante, end vi jyder er. Jeg har også selv ofte oplevet, at københavnere ihvertfald er langt mere fremme i skoene, og til tider også mere arrogante, end jeg selv er. Jeg kan dog kun sige so far, at jeg har oplevet så meget høflighed og venlighed herover. Min første morgen herover, hvor jeg var på vej ned til metroen, ønsker en fremmed mand mig på vejen en god morgen. På rulletrappen på vej ned til metroen, mærker jeg pludselig en hånd omme i nakken. Det var såmænd bare en sød kvinde, som lige ville proppe mit mærke ned under trøjen. I 7/11 står en meget forvirret mulle her og skal købe periodekort, og ekspedienten kigger smilende på mig og siger: “Du er fra Jylland, er du ikke?”, og så forklarer han mig pænt, hvad jeg skal gøre. Det er da flinkt! Jeg må ærligt indrømme, at jeg havde en smule fordomme imod de kære københavnere, men de er ihvertfald, indtil videre, blevet manet fuldstændig til jorden! Jeg har oplevet en masse venlighed og smil på vejen, så det er jo kun en dejlig ting. Det kan selvfølgelig godt være, at det ændrer sig med tiden, men indtil videre er jeg blevet positivt overrasket. Jeg ser måske også en smule skræmt og forvirret ud, når jeg render rundt nede i metroen, eller når jeg som den eneste står ved fodgængerfeltet, og pænt venter på at der bliver grønt –  så et venligt smil hjælper altså en hel del på tingene! Tænk at jeg allerede har boet herover i en uge nu, det er lidt underligt at tænke på. Synes faktisk at min første uge herover er gået hurtigt. Den første dag var meget lang! Men efterfølgende er dagene faktisk gået hurtigt. Jeg har også hygget med en masse skønne mennesker herover, så det har været rigtig dejligt <3

Mys M!

1 kommentar

  • Dejligt at læse du har et lidt andet syn på Københavnerne, for det er ikke alle og snobber findes landet over og world wide.

    Men jeg må sige som en tidligere KBH’er at jyderne har noget specielt. ;)

    http://eightytwo.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Jeg er dødsdømt i København!