Jeg har allerede modtaget så mange beskeder efter mit tidligere indlæg i dag (Læs det lige HER), s
Se næste indlæg >
Jeg har truffet den endelige beslutning nu!
Som i har kunne læse i mine to seneste indlæg (Læs det første HER, og det andet HER), så har jeg været igennem noget af en rutchebanetur i sidste uge. Jeg gik fra at tro, at jeg havde fået afslag på mit drømmestudie, og nu muligvis skulle droppe tanker om København – til pludselig at være optaget, og så ikke engang være sikker på, at det er det jeg vil.. Tankerne har kørt rundt i hovedet på mig, og jeg har virkelig været frustreret. Som min mor så pænt beskriver mig, så hænger mine følelser uden på tøjet lige for tiden. Der skal ikke særlig meget til, før jeg snerrer af folk eller lige frem bliver ked af det. Det er en stor beslutning jeg skal træffe, og jeg er ærlig talt meget i tvivl. Jeg har drømt om at flytte til København så længe, og nu hvor der er en oplagt mulighed for det, så er jeg ved at få kolde fødder.
Jeg har snakket med både mine forældre, min søster og mine veninder omkring det hele. Jeg har hørt deres holdninger, råd og hvad de mener er bedst for mig lige nu.
Kolding er det trygge og sikre valg. Så kan jeg blive boende derhjemme i endnu et år, og blive inde i min trygge bobbel, som jeg har bygget omkring mig. Samtidig så er Kolding fyldt med en masse minder, som vil give mig ondt i maven, hver eneste dag når jeg skal i skole. København er bare så langt væk. Væk fra mine trygge rammer og mine familie, som jeg ved, at jeg kommer til at savne ekstrem meget. Det er meget skræmmende for mig, og det giver mig også ondt i maven at tænke på. Men hvad er så bedst, og hvordan får jeg det hurtigst mulig bedre? Jeg har vendt tingene hundrede gange i mit hovede, og jeg har endelig truffet en beslutning – Jeg flytter til København. Jeg er nødt til det. Hvis jeg skal gå i skole i Kolding, så kommer jeg ikke videre. Jeg vil støde på de mange minder hver dag, og det skræmmer mig endnu mere, end at skulle flytte så langt væk fra min familie.
Jeg indrømmer gerne, at jeg er skide bange og nervøs. Det er et kæmpe skridt for mig, men jeg er nødt til at give det en chance, så jeg ikke gror fast hernede….
Mys M!
Hej søde Malene. Jeg kan sætte mig 100% ind i dine bekymringer og kommende savn om at flytte langt væk hjemmefra og væk fra alt det der er vandte omgivelser og trygt. Da jeg flyttede hjemmefra var det ca 1 time og 15 minutter fra hvor mine forældre boede på daværende tidspunkt og jeg troede ærligt ikke at jeg ville klare det! Jeg græd og græd, jeg fortrød og kunne slet ikke finde mig til rette i den nye by og min lejlighed. Jeg tvang mig selv til at sige “nu bor du altså her, og det her er dit hjem” hver eneste gang jeg trådte ind i lejligheden og med tiden blev det hele meget bedre, indtil…. Mine forældre tog valget om at flytte til USA!!!! Jeg kunne selvfølgelig have taget med, men da min kæreste boede her og jeg lige var blevet optaget på drømmeuddannelsen valgte jeg at jeg ville vise verden at det her kunne jeg sagtens klare! (Jeg fik en dep. og havde det meget svært med det hele og vidste ikke om jeg havde taget det rigtige valg)
Det har taget mig næsten et år at vænne mig til at jeg kun kan tale med mine forældre over Skype og kun se dem én gang om året. – men set i bagspejlet har alt det her gjort mig MEGET stærkere og meget mere voksen! Jeg føler at jeg kan klare hvad som helst nu.
Nu blev den her kommentar meget længere end den skulle, men jeg vil bare fortælle dig at SELVFØLGELIG klare du at flytte til Kæbenhavn selvom at alt det vandte og det du holder aller mest af er i sønderjylland. Det bliver sikkert svært i starten og til tider, men jeg kan næsten garanterer dig at du vænner dig til den nye tilværelse og bliver glad for det valg du har truffet!
Tak for en ærlig blog. Kærlige Hilsner herfra <3 og held og lykke fremover, du skal nok klare det!