Jeg er snart færdiguddannet!

Hvorfor går jeg altid i gang så sent!?

sidsteoejeblik

Jeg er endelig kommet i gang med at skrive på min bachelor, som jeg burde være startet på for længst. Jeg har brugt en del tid på at indsamle data osv til min opgave, men jeg har simpelthen ikke kunne komme i gang med at skrive ordentligt før idag. Og med “skrive ordenligt” mener jeg, at jeg har  åbnet et dokument og gemt det ned med titlen “Bachelor projekt”. Jeg gør det her hver gang, at jeg skal skrive en opgave – den er stensikker! Når jeg så sidder til midt om natten dagen før afleveringsfristen, siger jeg altid til mig selv – næste gang går jeg i gang noget før. Men hvad sker der? Jeg ender i den samme situation igen. Jeg har altid en million andre ting, som jeg lige får prioriteret højere. Jeg har siden igår gjort rent på mit værelse, sorteret mit tøj og tror jeg vil bruge min aften på, at rense alle mine make-up børster. Jeg må også erkende, at jeg arbejder bedst under pres. Jeg er hundrede procent mere produktiv, når jeg skal nå en deadline – og det er ikke bare en dårlig undskyldning. Men hvor er jeg da træt af, at jeg gang på gang sidder som en zombie ugen op til at der skal afleveres, fordi jeg er så mega presset. Det er virkelig dumt og jeg bliver så ulidelig at være i selskab med ugen op til. Jeg bliver sur, træt og enorm usikker på mig selv – folk gør bedst i at holde sig langt væk. Jeg har også allerede planlagt, at jeg skal bruge den sidste tid inden afleveringen i Jylland, for der finder jeg bare bedst ro. Jeg skal aflevere min bachelor i starten af januar, så jeg har lidt tid at løbe på endnu. Jeg stresser bare allerede over den og har ligget søvnløs det meste af weekenden, så jeg sidder ret intensivt de her dage. På lørdag rejser jeg heldigvis på en lille mini-ferie, det kan i læse mere om inde på bloggen imorgen, så kommer jeg lige lidt væk fra det hele –  endnu en god overspringshandling.

Mys M!

2 kommentarer

  • Jeg er også udskydelsens mester, når det kommer til pligter – og skolearbejde især, så godt jeg er ovre det. Puh :D
    God skrivelyst.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Jeg er da glad for at høre, at det ikke kun er mig :-P
      Mange tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Jeg er snart færdiguddannet!